Amerikanske kvinder gør op med arbejdslivet – i Danmark er problemstillingen en ganske anden

Pandemien har reduceret antallet af kvinder på det amerikanske arbejdsmarked voldsomt, og tendensen ses også på verdensplan. I Danmark er problemstillingen dog en anden, påpeger arbejdsmarkedsforsker.

Pandemien har formentlig rejst en diskussion for mange om, hvordan man både kan få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen, vurderer en arbejdsmarkedsforsker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix/Arkivfoto
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Stadig flere kommer i arbejde i USA, der har været særdeles hårdt ramt af coronakrisen – amerikanske kvinder i arbejde er der dog blevet færre af. Således er den amerikanske arbejdsstyrke under pandemien blevet reduceret med over to millioner kvinder.

Det skriver Politiken, der peger på en global tendens med tilnavnet »Shecession«.

Både mænd og kvinder har forladt arbejdsmarkedet under coronakrisen, men samlet set vil den globale arbejdsstyrke være reduceret med 13 millioner kvinder, mens mændene vil indhente det tabte, skriver mediet på baggrund af tal fra FN.

I Danmark vil kvinder dog ikke strømme ud af arbejdsmarkedet, spår Bent Greve, der er arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet, over for Berlingske.

»I så fald bliver det meget begrænset, for der er i Danmark så mange kvinder, der gerne vil have et arbejde og samtidig have et familieliv. De vil dog stille krav om nogle andre arbejdsvilkår og nogle andre måder at kombinere arbejds- og familielivet på,« forklarer Bent Greve.

I USA har den nobelprisvindende økonom Esther Duflo ifølge Politiken længe talt om, at arbejdsmarkedet vil blive ramt af en form for kvindeopgør, og at selv økonomi ikke vil være tilstrækkelig grund til, at kvinder finder tilbage til arbejdsmarkedet. De har formentlig indset, hvor dårligt det amerikanske arbejdsmarked virker og forventer nu mere fleksibilitet, fordi de både skal på arbejde ude og være på i hjemmet, har Esther Duflo tidligere vurderet.

Vi vil gerne arbejde mindre

I Danmark har vi – ligesom i de øvrige nordiske lande – en langt mere omfattende pasningsordning for børn. Desuden har vi et større økonomisk sikkerhedsnetværk, ligesom vi har en anden norm og kultur, bedre orlovsordninger og mere ligestilling mellem kønnene, uddyber Bent Greve.

»Pandemien har for mange rejst en diskussion om, hvordan man får arbejdsliv og familieliv til at spille sammen på en god måde, og derfor overvejer flere, om de vil arbejde på fuld tid eller nedsat tid – der vil formentlig være flere, der gerne vil kombinere med distancearbejde.«

Flere undersøgelser har vist, at mange ikke vil arbejde mere, end de gør – de vil derimod arbejde mindre, uddyber Bent Greve:

»Og det tror jeg, at pandemien har forstærket. I og med kvinder stadig har hovedparten af omsorgsopgaven – også i Danmark – vil især kvinder overveje at sige »skal vi ikke have en lidt anden kombination af vores arbejds- og vores familieliv«, fordi det kan være stressende at klare begge dele på fuld tryk.«

»Derfor vil man formentlig prøve at begrænse sit arbejdsliv i det omfang, man kan – eller i hvert fald stille krav om, at man skal transportere sig mindre og bruge mindre tid på transport, så man har mere tid til familielivet.«

Er det noget, arbejdsgiverne vil være med på?

»Det korte svar er ja – det tror jeg. Det vil virksomhederne være nødt til, fordi det er en måde at sikre sig, at de får den arbejdskraft og de medarbejdere, de gerne vil have.«