Amerikansk magasin: Helle Thorning er blandt de bedste ledere i verden

Fortune har netop offentliggjort sin liste over verdens 50 bedste ledere. Danmarks tidligere statsminister står højt på listen.

»Som Danmarks første kvindelige statsminister hjalp Thorning-Schmidt med at styre landet gennem finanskrisen. I dag, i sit drømmejob, arbejder hun med godgørenhed med et budget på over 2 mia. dollar som når ud til 55 mio. børn i 120 lande,« skriver det amerikanske medie Fortune om Helle Thorning-Schmidt.     Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang

Helle Thorning-Schmidt, Danmarks tidligere statsminister og nuværende direktør for Red Barnets internationale organisation, er den 14. bedste leder i verden. Det konkluderer Fortune.

Det amerikanske magasin har netop offentliggjort sin liste over »World's Greatest Leaders«.

Længere oppe på top 50-listen er  Pave Frans, John McCain og Angela Merkel. Men Thorning-Schmidt rangerer højere end Teslas CEO Elon Musk og Joe Biden, USAs tidligere vicepræsident, der må nøjes med henholdsvis en 30. og en 23. plads på listen.

»Inden for erhverv, politik, filantropi og kunst, og over hele verden, ændrer disse mænd og kvinder verden og inspirerer andre til at gøre det samme,« skriver Fortune om kriterierne for sin liste.

Om Helle Thorning-Schmidt skriver Fortune i motiveringen:

»Som Danmarks første kvindelige statsminister hjalp Thorning-Schmidt med at styre landet gennem finanskrisen. I dag, i sit drømmejob, arbejder hun med godgørenhed med et budget på over 2 mia. dollar som når ud til 55 mio. børn i 120 lande. Red Barnets seneste kampagne forsøger at nå 400 millioner »glemte« stakkels børn som ikke har adgang til sundhedsvæsenet og undervisning fordi de enten er piger, flygtninge eller handicappede.«

Øverst på listen er Theo Epstein, der er chef for baseballholdet Chicago Cubs.

Også H.R. McMaster (7), der er sikkerhedsrådgiver for den amerikanske præsident Donald Trump, er med på listen, ligesom filminstruktøren og manuskriptforfatteren Ava DuVernay (6) og Amazons stifter, Jeff Bezos (5).

Canadas premierminister Justin Trudeau må nøjes med en plads som nummer 31 på listen.