Amerikansk klimachef: Sidste chance

Ifølge chefen for den amerikanske delegation til denne uges IPCC-møde i København er USA klar til at tage ansvar for at nedbringe udledningen af drivhusgasser.

»Vi anerkender, at vi er et land med ansvar, og et land som er i stand til faktisk at gøre noget. Vi tager det her meget seriøst, og vi vil handle i tråd med det, der forventes af et land som USA,« siger den amerikanske klimachef Christo Artusio om landets forbedringer på klimaområdet. Foto: Keld Navntoft Fold sammen
Læs mere

Christo Artusio er en af de mange topfolk fra hele verden, som i disse dage gæster København. De er her hverken for det nordiske køkken eller Den Lille Havfrues skyld, og det tætteste, de fleste af dem kommer på Tivoli er formentlig hotellet af samme navn, som lægger lokale til den 40. forsamling i FNs klimapanel, IPCC.

På Tivoli Hotel ved Kalvebod Brygge skal delegerede fra 195 lande i løbet af ugen blive enige om ordlyden af den omtrent 120 siders lange såkaldte »opsummering for beslutningstagere«, som sammenfatter tre rapporter på i alt omkring 8.000 sider udgivet løbende det seneste år af IPCC.

Den korte version af konklusionen i rapporterne er, at det snart er sidste udkald for at bremse udledningen af drivhusgasser, før klimaforandringerne spinner ud af kontrol. Som Christo Artusio, leder af den amerikanske delegation under IPCC-mødet i København og direktør for »global forandring« under særlig forhandler Todd Stern i USAs udenrigsministerium, siger til Berlingske:

»Klimaændringer er ikke længere en risiko et sted ude i fremtiden. Det er et ganske nutidigt faktum. Meget snart vil alle verdens lande være nødt til at knække kurven og begynde at udlede mindre CO2, og det er nødt til at ske med et betydeligt knæk. Man kan sige, at de næste 10 til 15 år er vores sidste vindue af muligheder for at få vores udledning af drivhusgasser ned til et punkt, hvor vi stadig kan nå målet med en to-graders stigning«.

Christo Artusio henviser til, at det ifølge IPCC-rapporterne vil begrænse klimaforandringerne betydeligt, hvis den globale opvarmning kan holdes på to grader celcius.

I øjeblikket stiger udledningen af drivhusgasser globalt set. Men i EU og USA – som historisk set har stået for størstedelen af atmosfærens drivhusgasser – er udledningen svagt på vej ned, omend det største fald de senere år tilskrives finanskrisen og ikke grøn politik. På samme tid går udledningen af drivhusgasser den anden vej i udviklingsøkonomier og i særdeleshed Kina, som fortsat bygger nye kulkraftværker.

Ros til Danmark

Netop derfor peger flere eksperter og politikere på vigtigheden af at få en global aftale i stand ved den næste store klimakonference, COP21, i Paris til december næste år.

USA regner med at nå landets målsætning om at nedbringe udledningen med 17 procent i 2020, hvilket relativt set er mindre vidtgående end EU. Ifølge den amerikanske klimachef arbejder Obama-administrationen dog på en ny »ambitiøs« målsætning for 2025.

»Vi fremlægger vores mål til næste år, og i Paris vil vi forpligte os til at nå det. Vi anerkender, at vi er et land med ansvar og et land med muligheder. Vi tager det her meget seriøst, og vi vil handle i tråd med det,« siger Christo Artusio.

Han roser i samme åndedræt den danske indsats inden for grøn energi og især vindkraft, men ved spørgsmålet om, hvorvidt amerikanerne kunne finde på at gå i danskernes fodspor, trækker Christo Artusio på smilebåndet.