Kronprinsesse Mary tog alle med storm, da hun og Kronprinsen drog 'downunder' for bl.a at uddele Kronprinsparrets Kulturpris og fejre Jørn Utzons ikoniske Operahus i Sydney.
Det er dog ikke kun begejstrede landsmænd, der kipper med flaget ved synet af Danmarks chikke Kronprinsesse. Den amerikanske netavis Huffington Post roser Mary for hendes gennemførte stil, og kalder endda Kronprinsessen for ekspert i at pakke til en smuttur.
- Under Kronprinsessens femdagestur til Sydney for at markere Sydney Operahusets 40-års jubilæum, viste Mary sig ved flere lejligheder med Kronprins Frederik ved sin side. Marys knælange kjoler, kraveløse frakke og nude pumps (især Valentino skoene med nitter) udgjorde noget af en lektion i, hvordan man pakker som en ekspert - der var så mange mix og match muligheder.
Uanset om hun deltog ved fejringen af Jørn Utzon, arkitekten bag Operahuset i Sydney, eller hun var forbi Sydney Children's Hospital, så så Mary stilet ud og var passende klædt på til hver en lejlighed... D'damer, dette er måden en stilsikker professionel pakker til en smuttur, skriver Huffington Post.
Klik videre og se garderobe-højdepunkterne fra Marys tur 'downunder'