De står på kanten af voksenårene og har hele livet foran sig. Men alligevel kan det være meget svært at være ung.

Så svært, at op mod én ud af tre unge har haft selvmordstanker, viser undersøgelser.

Nogle af dem møder Thomas Pape, der står bag hjemmesiden mindstudy.dk, og som i ti år har arbejdet som stressrådgiver og eksamenstræner i Aarhus.

»Jeg har så sent som i dag siddet med en universitetsstuderende, der kun mangler sin sidste eksamen på mandag, men som egentlig synes, at det ville være godt, hvis hun ikke var her mere. Så det er noget, jeg møder, og jeg møder det i stigende grad,« siger han.

TV 2 Dokumentar har lavet en rundspørge blandt 2.g-elever på fem gymnasier, og hver tredje - 35 procent - af de 640 elever svarer, at de har haft selvmordstanker. Hver femte - 19 procent - har haft det inden for det seneste år.

Tendensen bakkes op af en undersøgelse fra foråret lavet af Center for Selvmordsforskning blandt knap 2.000 unge i alderen 13-19 år. Den viser, at 37,5 procent af pigerne og 17,2 procent af drengene alvorligt har overvejet at tage deres liv.

Når unge - som oftest piger - med selvmordstanker kommer til Thomas Pape, fortæller mange, at de ikke kan se nogen anden udvej.

»Deres eneste strategi er mange gange at arbejde endnu mere - altså hvis de ikke lykkes, så er det fordi, de ikke har læst nok og ikke har presset sig selv nok. På et tidspunkt brænder motoren sammen, de får tunnelsyn, og så tænker de, at de hellere bare skal dø,« fortæller han.

Men hvad er det, de unge ikke lykkes med? Hvorfor kan de ikke stille sig tilfredse? Ifølge Thomas Pape skyldes det, at vores kultur er bygget op, så man kun er noget, hvis man har succes.

»De her unge mennesker er i en konstant konkurrencesituation, hvor de skal performe. Og det er ikke kun på studiet - det er i alle aspekter af deres liv.«

»Det er noget, de fortæller næsten hver eneste gang. De skal have de gode venner, den rigtige kæreste og det rigtige studiejob. Når de ikke mestrer det og samtidig ser på de sociale medier, at alle andre kan, så vender de det indad og tænker: Jeg er jo ikke noget værd,« forklarer han.

I Danske Gymnasieelevers Sammenslutning giver selvmordstallene anledning til kritik af de regler, der presser de unge.

»Der er ingen tvivl om, at trivslen er forværret i gymnasieskolen, og det handler i høj grad om det pres, der er lagt på os som generation. Det er i høj grad lagt fra politikerne. Derfor er det i høj grad dem, der må gøre noget for at fjerne det,« siger formand Mathilde Lynggaard Vinther.

Hun mener, der er brug for mere tid til fordybelse og samvær, hvilket bakkes op af forsker og leder af Center for Selvmordsforskning Lilian Zøllner.

»Vi har et ansvar for de unge, og sagt lidt skarpt skal det kræves, at voksne mennesker lytter til børn og unge,« siger hun.

Center for Selvmordsforskning har fulgt unge med selvmordstanker i knap 15 år, og ifølge centerlederen bliver problemet kun større.

»Voksne skal lade være at tro, at alting kan løses på SMS og via telefon. En samtale om, at man ikke har lyst til at leve, kræver ro, tid, øjenkontakt og fysisk kontakt. Det kræver en arm omkring den unge og en, der siger: »Jeg kan godt hjælpe dig«. Det er ikke noget af det, vi har mest af i det danske samfund,« siger Lilian Zøllner.