Ambassadør: Danskerne bør være stolte af sig selv

Det er en forfejlet tankegang, at de fleste danskere betragter hjemlandet som småt og ubetydeligt, mener Francois Zimeray. Den franske ambassadør opfordrer i Berlingskes serie »Åh, Danmark« os til at inspirere resten af verden med vore værdier og taler om danskernes evne til at skabe balance i tilværelsen og have tillid til hinanden.

»I er blandt de rigeste nationer i verden, men på mange måder er I ikke videre materialistiske. Hver dag ser jeg mænd i jakkesæt køre rundt på gamle herrecykler, og jeg har været i sommerhuse, der var ejet af velhavende mennesker, men som var beskedne hytter uden praleri, der var gået i arv gennem generationer. I værdsætter substans. Det kommer nok stærkest til udtryk i jeres forhold til tid. I stedet for at tjene flere penge, prioriterer I ofte at have tid til familie, fritid og hygge og til at nyde naturen. Måske er det derfor, I er så lykkelige,« siger Francois Zimeray. Frankrigs ambassadør. Foto: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere