Amatørerne samler ind

Private indsamlinger fylder container efter container med tøj, ting og sager. Modtagerne er verdens flygtninge, men ifølge nødhjælpsekspert kunne kræfterne ofte bruges langt bedre andre steder.

I et industriområde i Albertslund er et hold frivillige i gang med at sortere tøj. Initiavtivtagerne regner med at sende godt 70 ton afsted. Foto: Ólafur Steinar Gestsson Fold sammen
Læs mere

»Er den her til en dreng eller til en mand?« siger en lyshåret pige og rækker en brun trøje i vejret.

»Det er sgu nok til en mand,« mener sidemanden rundt om en stor stak aflagt tøj.

I et hjørne af en parkeringsplads i et industriområde i Albertslund er et hold frivillige i gang med at sortere tøj. Lilla vandrestøvler, leopardgamacher, en islandsk sweater og Levi’s-jeans ryger alt sammen i klare plastikposer med destination Lesbos – den græske ø, der er første stop for tusindvis af flygtninge på deres rejse mod Europa.

Frivillige hænder vakuumpakker de spraglede poser og smider dem i den enorme bunke, der hober sig op ved siden af en container. De har allerede fire fulde containere og regner med i alt at sende otte afsted. Arrangørerne af indsamlingen vurderer, at det svarer til cirka 70 ton tøj, legetøj, mad, klapvogne, soveposer og en bred variation af aflagte ting og sager. Desuden har de skrabet omkring 423.000 kroner sammen.

»Vi startede egentlig bare med at forsøge at få samlet nok sammen til at sende en enkelt container afsted,« siger Anne Deppe, der sammen med et par venner startede indsamlingen gennem de sociale medier.

»Men på en formiddag havde vi samlet 63.000 kroner ind. »Hvad fanden er det, vi har gang i,« sagde vi nærmest i munden på hinanden over telefonen«,« fortæller hun om den dag for cirka en uge siden, da indsamlingen blev skudt i gang.

Donationerne strømmede ind, og det gjorde de frivillige kræfter også. Anne Deppe vurderer, at Lesbos-indsamlingen har engageret omkring 1.000 mennesker.

Første gang i 16 år: Folkekirkens Nødhjælp støtter i Europa

»Uhensigtsmæssigt for alle«

Selv om viljen til at hjælpe er stor, er ikke alle lige begejstrede for metoden. Lisbeth Pil­gaard er garvet nødhjælpsleder og rådgiver for FN. Hun mener ikke, at de private indsamlinger batter meget.

»Alle, os der har stået ude i de her krise- og krigsområder og skulle modtage private donationer, ved, at det er virkelig uhensigtsmæssigt for alle,« siger hun.

»Det er ikke tøj og danske tøjbamser, som flygtningene på for eksempel Lesbos først og fremmest har brug for. De skal have akut førstehjælp og nødhjælp, altså medicinsk assistance, mad og vand.«

Engagementet i Danmark er virkelig godt og værdsat, mener Lisbeth Pilgaard. Men sender man som amatør-indsamler en containerfuld ting og sager afsted mod nødstedte flygtninge, kan det give pladsproblemer i lufthavne, havne og veje. Derudover kan det udgøre et sikkerhedsproblem.

»Der skal være nogle sikkerheds­foranstaltninger, når man deler nødhjælp ud. Det kan være desperate og ofte traumatiserede mennesker, der selvfølgelig gerne vil have fat i nødhjælpen. Som professionelle har vi styr på, hvordan vi distribuerer sikkert. Der kan opstå tumult ved ud­- delinger, hvor folk bliver trampet på eller skadet, og det kan blive farligt, hvis ikke man er klædt på til opgaven,« siger Lisbeth Pilgaard.

På de europæiske banegårde mærkes flygtningepresset. I Budapest mødte kampklædte betjente op, mens flygtningene i München til gengæld blev modtaget af lokale, der havde samlet mad og tøj ind. Og dét i en grad, så politiet tirsdag var nødt til at udsende et tweet, hvor de bad folk om at holde igen.

»Bitten euch aktuell keine Sachen mehr zu bringen,« skrev den sydtyske politistyrke på deres Twitter-profil. »Lad venligst være med at komme med flere ting.«

Men selv om det måske tog overhånd i München, er det faktisk netop lokalt, at hjælpen giver pote, mener Lisbeth Pilgaard.

»Lav lokale aktioner, som lægger pres på politikerne. Saml tøj sammen og giv til den lokale genbrugsbutik. Eller hjælp lokalt. Der er masser af mennesker på de danske asylcentre, som virkelig har brug for hjælp,« siger hun og fremhæver også, at pengedonationer til de store, professionelle organisationer er en effektiv måde at gøre en forskel for de mange flygtninge.

Dansk Flygtningehjælp glæder sig over udenrigsministres opråb

Nødhjælpsorganisationer for langsomme

Chefkonsulent Gunnar Olesen, der arbejder med international rådgivning og har mange års erfaring med nødhjælp, mener også som udgangspunkt, at hjælpen falder mest effektivt, hvis man giver til de store organisationer i stedet for selv at arrangere indsamlinger. Men i den konkrete situation mener han, at det er helt rimeligt, at folk tager affære og selv forsøger at gøre noget.

»Organisationerne har været for langsommelige i optrækket over for den nye flygtningesituation. Jeg mener, at de skulle have været ude tidligere og hjulpet de private ildsjæle med at sige, hvad der var brug for, og hvordan det skulle samles ind,« siger han.

Ansvaret må ligge hos de store organisationer, men når ikke de handler, er det forståeligt og æreværdigt, at private træder til, mener han:

»De private bidrag kan måske fylde nogle hjørner og står sådan set ikke i vejen for, at man kan give den mest basale hjælp,« siger Gunnar Olesen.

Nødhjælpsorganisationer oplever dansk støtte-boom

»Ja, vi er bare amatører«

I Albertslund sender en menneskekæde pose efter pose ind i en stålcontainers dyb. Shorts, sandaler og sweatre er på vej stik syd.

»Ja, vi er bare amatører,« siger Anne Deppe.

»Og vi når ikke de professionelle til sokke­holderne. Der lægger jeg mig fladt ned. Set i bagklogskabens lys skulle vi måske også være gået ind i et samarbejde med nogle etablerede organisationer tidligere. Men det hele er simpelthen sket så hurtigt omkring os,« siger hun.

Lesbos-indsamlingen er nu gået i dialog med et par internationale nødhjælpsorganisationer, der allerede er på øen, samt Røde Kors. Anne Deppe understreger, at det er professionelle, der tager sig af containerfragt, og at der vil blive helt styr på sikkerheden, når tøjet skal deles ud.

»Ting er lykkedes for os, og nu har vi samlet næsten en halv million kroner og otte containere. Selv om vi er amatører, kan vi noget og har virkelig skabt noget,« siger hun.

Centraleuropæiske lande afviser blankt flygtningekvoter