Amani blev student med 13,1 i snit

Årets superstudent fik 12 i samtlige eksamener og samtlige årskarakterer på nær idræt.

- Nu vil jeg bare nyde det her øjeblik, siger Amina, der takker Gud og sine forældre for støtten gennem studierne. Ved siden af studierne har hun haft tid til to fritidsjobs ved siden af. Som ekspedient i en tøjbutik og på McDonalds, hvor hun iøvrigt har været månedens medarbejder to gange. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Årets superstudent fik også 12 i sin sidste eksamen og brød dermed karakterskalaen, skriver  BT.dk.

- Jeg var mere nervøs end jeg plejer, siger årets superstudent, der scorede topkarakteren 12 i sin sidste eksamen, og dermed sprænger karakterskalaen.

- Jeg kan slet ikke forstå, at det hele nu er overstået. Det er helt surrealistisk, og jeg er meget lettet og selvfølgelig super glad lige nu.

19-årige Aminas glæde skyldes, at al sliddet de sidste tre år, nu har gjort hende til landets absolutte superstudent.

Da hun fik sin sidste karakter på Rødovre Gymnasium klokken 09.40 mandag formiddag eksploderede 12-skalaen med et brag.

Da kunne den 19-årige gymnasieelev Amani Meaidis stolte lærer Thomas Wad nemlig meddele, at Amani også i sin sidste eksamen havde scoret maksimum på 12-skalaen på sit mundtlige forsvar af hendes opgave om social-darwinisme i Danmark, og derfor ender med et gennemsnit på 13,1.

Det usædvanlige gennemsnit får hun blandt andet fordi hun melder sig på en videregående uddannelse indenfor to år. Så må hun nemlig gange sit gennemsnit med 1,08. I forvejen har hun fem fag på højniveau, hvilket betyder, at man må gange med 1,03. Og således ender Amani altså med det helt usædvanlige gennemsnit på 13,1.

Amina er den første danske student med indvandrerbaggrund, der sprænger 12-skalaen så effektivt. Hun er født og opvokset i Danmark, mens hendes forældre er flygtninge fra henholdsvis Irak og Palæstina, der kom til Danmark sammen, året før de fik Amani i 1991.

- Min familie, veninder og kammerater var der allesammen, og min mor var tæt på at græde da det hele var overstået. Hun havde vist været endnu mere nervøs end mig, smiler Amina, der dog ikke havde nogen grund til nerver.

Hun har scoret 12 i samtlige eksamener og 12 i alle årskarakterer. Undtagen idræt, hvor hun fik 7.