Amagermandens DNA-plan var ikke umulig

Det er muligt at placere sæd fra en anden person end gerningsmanden på et offer, uden DNA’et går i stykker. Men det skal gå hurtigt, vurderer DNA-ekspert.

DNA-strengene i sæd går meget hurtigt i stykker, hvis ikke den nedkøles hurtigt. Fold sammen
Læs mere
Foto: JAKOB DALL

Ifølge politiets nye sigtelse mod Amagermanden planlagde han at smugle DNA-materiale ud af fængslet og placere det som falsk bevis på et uskyldigt offer. Det skulle understrege Amagermandens pointe om, at den rigtige forbryder stadig var på fri fod mens han sad i fængslet.

Og det er faktisk muligt for en gerningsmand at placere sæd fra en anden person uden at ødelægge DNA-materialet i det falske bevis. Men det skal gå hurtigt, forklarer en af landets førende DNA-eksperter og professor ved Københavns Universitet, Eske Willerslev. 

- Hvis sæden bliver placeret på offeret inden for cirka fem timer, så burde det kunne lade sig gøre. Men det ville ikke virke, hvis sædprøven f.eks. havde været gemt under sengen i cellen i flere dage, forklarer professoren, der understreger, at han ikke forholder sig til den aktuelle sag, men blot DNA-snyd generelt. 

Fik smuglet sæd ud af fængslet

Ifølge Ekstra Bladet lykkedes det rent faktisk Marcel L. Hansen, kendt som Amagermanden, at smugle en portion af sin sæd ud af fængslet og få det afleveret på en adresse, inden det avancerede forsøg på bevissnyd blev opdaget af politiet. Men for at et falsk DNA-bevis skal virke, skal man ikke sende sæden med Postdanmark - det går for langsomt. 

Eske Willerslev forklarer, at DNA'et i sæd gradvist går i stykker, hvis ikke det køles ned til køleskabstemperatur efter få timer. Sæden skal derfor hurtigt placeres på et offer eller nedkøles, ellers bliver DNA-strengene så fragmenterede, at snyderiet let vil kunne opdages.

Snyd vil kunne opdages

- Hvis jeg var retsgenetiker og undersøgte et offer, der lige var blevet voldtaget, men hvor sæden var meget nedbrudt, så ville jeg stille spørgsmålstegn ved DNA-bevisets gyldighed, forklarer Eske Willerslev. 

Selvom de såkaldte DNA-strenge i sæden er meget ødelagte, vil en retsgenetiker stadig godt kunne fastslå, hvem DNA’et tilhører. Men det ville højst sandsynligt stå i modstrid med gerningstidspunktet, forklarer Eske Willerslev.