Amagermanden konfronteres med uhyggelige detaljer

I jeans og hvid t-shirt sidder Amagermanden i Københavns Byret og lytter til de talrige anklager om mord og voldtægter. Mange tilhørere måtte gå forgæves, da sagen begyndte tidligere i dag.

Hvis anklageskriftet holder, var det sagen mod Danmarks værste serieforbryder i nyere tid, der blev indledt onsdag formiddag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Med korslagte arme og sit mørke hår hængende ned i panden sad den såkaldte Amagermand stille og lyttede til politiets talrige anklager mod ham. På armen af den middelhøje mand sad et sort armbåndsur.

Han ser hærget ud. Slidt.

Uden for retssalen i Københavns Byret var trappen onsdag formiddag tæt pakket med folk, der ville overvære sagen mod den 46-årige tiltalte. Langt de fleste - inklusiv flere pressefolk - måtte gå forgæves, da der simpelthen ikke var plads nok i retssalen.

Læs også: Vennen: »Han er iskold«

De fik derfor ikke set den middelhøje, veltrænede mand tage plads ved siden af sin forsvarer for at høre anklager Anne Birgitte Stürup læse det højst usædvanlige anklageskrift op.

Ifølge anklagemyndigheden er den 46-årige den værste serieforbryder herhjemme i nyere tid. Gennem 23 år har han angiveligt dræbt to kvinder og voldtaget syv andre.

I retten nægtede han sig gennem sin forsvarer skyldig i samtlige anklager. Siden sin anholdelse i november sidste år, har han nægtet at udtale sig til politiet, men hans forsvarer har tidligere sagt, at han vil udtale sig under retssagen.

Fældet af DNA-spor

Anklager Anne Birgitte Stürup understregede, af DNA-teknikken har været afgørende for sagen:

- Det gode ved DNA er, at man kan udelukke folk, som gerningsmand. Det er af meget stor betydning i en efterforskning, at man ikke har en masse løse tråde hængende. Man kan tage et mundskrab og konstatere, at ham her er det i hvert fald ikke. Det har været et meget stort fremskridt, at man har fået DNA til udelukkelse, sagde hun.

Politiet kom på sporet af Amagermanden, da man efter en voldtægt i en haveforening på Amager i efteråret 2010 fandt et kondom med DNA-spor. Efterfølgende begyndte politiet at granske gamle voldtægts- og mordsager.

Politiet var tippet om Amagermanden

Det afgørende tip kom fra en dame, som gjorde politiet opmærksom på, at hendes søn tilbage i 1990 havde henvendt sig, fordi han havde set den tiltalte i Fasanskoven på Amager samme dag, som den 40-årige skolelærer, Lene Buchardt Rasmussen, blev myrdet.

Sidenhen viste dna-profilen sig at matche Amagermandens. Oddsene for at han ikke er gerningsmanden bag drabet i Fasanskoven (1990), voldtægterne på Ingolfs Allé på Amager (1995) og voldtægten på Amagerkollegiet i 2005 er én ud af en million.

Retssagen løber over 13 dage, og man forventer en dom den 22. december. Inden da skal ikke færre end 42 vidner afgive forklaring i retten.

De første dage i retssagen gennemgås sagen fra 1987, hvor den 73-årige enkefru Edith Andrup blev dræbt. Detaljerigdommen er imponerende: Beboerne i opgangen i Valby klagede over lugten af gas, og da ingen åbnede døren, endte viceværten og politiet med at sparke den ind. I Edith Andrups lejlighed hang en tung af gas. Et stearinlys stod tændt. Gerningsmanden ville angiveligt brænde lejligheden ned for at slette sine spor. TV'et kørte på højtryk, og på gulvene flød det med papirer. 

Under et sammenrullet gulvtæppe stak et par fødder ud.

'Undtagelsen'

Se hele Berlingskes fortællende serie 'Undtagelsen' her:

Kapital 1: Mordet i Fasanskoven

Kapitel 2: En organiseret mand

Kapitel 3: Mænd under mistanke

Kapitel 4: »I ét tilfælde gjorde kvinden modstand. Det var hende, der blev dræbt«

INFOshop: "Hent hele Berlingskes fortælling i fire dele om ""Amagermanden"""