Altid plads til endnu en socialdemokrat

Nyhedsanalyse: Med udnævnelsen af Christian Kettel Thomsen som ny departementschef i Finansministeriet tegner der sig et mønster. Regeringen har haft flere muligheder for at præge nutidens og fremtidens embedsmandsværket med offensive udnævnelser, men man har i stedet valgt at føje systemet.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

At være socialdemokrat med eller uden partibog er måske ikke nogen betingelse for at blive forfremmet som embedsmand under Anders Fogh Rasmussens regeringer. Men det ser ud til at hjælpe.

Det er ellers kun fire år siden, at Fogh - dengang leder af den borgerlige opposition - kritiserede Pia Gjellerup for at udnævne hendes partifælle, Karsten Dybvad, til ny departementschef i Finansministeriet. Kammerateri, lød det fra Fogh i en grundlovstale.

Fogh og hans regering har imidlertid fortsat traditionen med at udpege socialdemokrater til magtfulde poster. Den forkætrede Karsten Dybvad blev denne sommer forfremmet til departementschef hos Fogh selv i Statsministeriet, og i går kom så beskeden fra Finansministeriet: Christian Kettel Thomsen bliver departementschef i Thor Pedersens magtfulde ministerium.

Christian Kettel Thomsen er så vidt vides ikke medlem af Socialdemokraterne som Karsten Dybvad, men han er så godt bekendt med socialdemokratisk tankegang, at han tilbage i 1994 blev dybt involveret i udarbejdelsen af Mogens Lykketofts private politiske manifest, bogen »Sans og samling«. Det var dengang, Lykketoft var finansminister og Kettel hans ministersekretær - siden gjorde Kettel lynkarriere under Lykketofts vinger.

I dag lovpriser Mogens Lykketoft sin tidligere medarbejder.

»Han er en meget, meget arbejdsom mand med et meget stort overblik. Jeg er glad for, at regeringen på nøgleposter i centraladministrationen udnævner nogle af dem, der også har været de dygtigste medarbejdere, som jeg har haft. De udnævnelser, vi har set af en departementschef i Statsministeriet og nu i Finansministeriet, er udtryk for, at regeringen er faldet tilbage på at være saglig og ikke partipolitisk orienteret i udnævnelser,« siger Mogens Lykketoft.Saglighed afhænger for de fleste af øjet, der ser, omend Mogens Lykketoft altid har forfægtet det synspunkt, at sagligheden ikke kan være andet end socialdemokratisk.

Er skattestoppet f.eks. sagligt eller er det usagligt? Regeringen siger det ene, Lykketoft siger det andet, så hvad skal den kommende departementschef råde finansministeren til, når der mangler lidt penge ved de kommende finanslovsforhandlinger?

Skal han anbefale Thor Pedersen at stå hårdt på skattestoppet, eller skal han foreslå ministeren at fortsætte linjen fra sidste år, hvor man opfandt en ny afgift på sodavand med alkohol i? Hvad er det saglige svar fra den sagligt udpegede departementschef? Dengang for fire år siden, da Anders Fogh Rasmussen kritiserede udnævnelsen af Karsten Dybvad, berørte han samme problemstilling:

»Jeg er nødt til i dag at sende et meget klart signal om, at vi kan overhovedet ikke stole på de papirer, vi får fra Finansministeriet fra nu af. Det ligger fuldstændig klart. Vi opfatter alt, hvad der kommer derfra som ren socialdemokratisk partipropaganda,« sagde han.

I regeringens mere ideologiske bagland var der tilbage i 2001 håb om, at valgsejren også ville føre til forandringer i centraladministrationen. Man forestillede sig, at regeringen ville bruge nye udnævnelser til at sætte fodaftryk, som også ville kunne ses efter dens levetid. Det er kun i ringe omfang sket.

Blandt undtagelserne er Undervisningsministeriet, hvor Bertel Haarder ikke gad danse med departementschef Henrik Nepper-Christensen, der ellers på sagligste vis havde rådgivet Ulla Tørnæs til at føre radikal skolepolitik. Haarder tog i stedet sin egen mand med fra Integrationsministeriet, så nu er sagligheden borgerlig. I det ministerium.

Fra en kilde, som aflønnes af regeringen, forlyder det, at man skam er opmærksom på problemstillingen, men at man ikke altid har så mange valgmuligheder, når indflydelsesrige stillinger skal besættes.

Foregående regeringer og embedsapparatet har i fællesskab banet vejen for deres favoritter med de rigtige forfremmelser på de rigtige tidspunkter, konstaterer kilden.

Regeringen har imidlertid også selv bidraget. Når Christian Kettel Thomsen kan kaldes et naturligt valg som departementschef i Finansministeriet, så skyldes det bl.a., at han kommer fra en stilling som departementsråd i Statsministeriet. Men den stilling fik han af Fogh tilbage i 2002.

Den anden departementsråd i Statsministeriet er historikeren Bo Lidegaard, som er en af Anders Fogh Rasmussens største modstandere, når det gælder fortolkningen af Danmarks rolle under besættelsen. Også han er udpeget af Fogh, skønt det formentlig ikke kun er historiske vurderinger, de to er uenige om, når det gælder udenrigs- og sikkerhedspolitik, som er Lidegaards ansvarsområde. Hvornår skal Bo Lidegaard være ny direktør i Udenrigsministeriet, fordi han er det saglige valg med den rigtige karriere bag sig?Baggrunden for regeringens udnævnelser kan også udlægges som et ønske om at komme så let igennem tilværelsen som muligt. Man følger embedsapparatets indstillinger og køber sig på den måde loyalitet.

Den tolkning kan have noget for sig. Venstres valgslogan fra 2001 var »Vilje til forandring«, men det var i februar ændret til »Så ved du, det bli'r til noget«.

For Christian Kettel Thomsen blev det i høj grad til noget.