Alternative behandlere undgår tilsyn

Alternative behandlere skal søge tilladelse hos og godkendes af Datatilsynet, før de må registrere personfølsomme oplysninger. Datatilsynet har dog kun registreret og godkendt godt seks procent.

Hovedparten af alle alternative behandlere bryder persondataloven. Kun seks procent af dem har søgt og fået tiladelse til at registrere og opbevare personfølsomme oplysninger. Det viser en gennemgang af Datatilsynets register.

Siden Datatilsynet for et år siden indledte et projekt for at få flere alternative behandlere til at registrere sig, har kun 250 alternative behandlere søgt om registrering. Det er en forsvindende lille del af de over 3.000 alternative behandlere, som Allan Thestrup, formand for Sammenslutningen af Alternative Behandlere (SAB), skønner praktiserer rundt om i landet.

De alternative behandlere skal registreres, fordi Datatilsynet skal føre opsyn med, om de alternative behandlere behandler de personfølsomme oplysninger korrekt. Janni Christoffersen, kontorchef i Datatilsynet, erkender, at deres projekt ikke har haft den ønskede effekt.

»Der er lang vej igen, før vi kan være tilfredse. Det er noget, vi skal have bragt i orden, for det er faktisk lovpligtigt at blive registreret, hvis man har personfølsomme oplysninger om andre,« siger hun.

Janni Christoffersen pointerer dog også, at Datatilsynet foretrækker at få de alternative behandleres tilladelser i orden af frivillighedens vej frem for at melde dem til politiet for lovovertrædelser.

Allan Thestrup er skuffet over sin egen branche, men ser samtidig en logisk forklaring.

»Vi har informeret vores medlemmer grundigt om, hvordan reglerne er, men det koster 1.000 kroner at blive registreret hos Datatilsynet, og det er penge, som mange gerne vil spare,« siger Allan Thestrup.

De gule sider
Ved årets udgang vil Datatilsynet igen skride til handling, medmindre mange alternative behandlere henvender sig for at blive registret inden da.

»En mulighed, som vi har benyttet i lignende situationer tidligere, er de gule sider. Vi slår simpelthen alle alternative behandlere op og skriver så et brev til dem,« forklarer Janni Christoffersen.

Sløseriet med de alternative behandleres tilladelser kommer kort efter, at sundhedsordførerne på Christiansborg udtrykte stor forargelse over alternative behandlere i Danmark, der lover helbredelse af alvorlige sygdomme.

Venstres ordfører for sundhed, Birgitte Josefsen, sagde dengang, at hun ville drøfte sagen med partifælle og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen og forsøge at formulere tiltag til lovgivningen, så en person ikke kan kalde sig behandler uden at have et kvalitetsstempel.