Alternativ straf til unge skal strammes op

Efter omfattende kritik af den særlige ungdomssanktion er socialminister Eva Kjer Hansen nu kommet med et forslag til forbedring. Mere fokus på uddannelse og beskæftigelse, fast tilknyttet koordinator og bedre sammenhæng i forløbet er blandt tiltagene.

Det alternative toårige strafforløb for unge kriminelle - ungdomssanktionen - trænger til en markant styrkelse. Ordningen fungerer ikke, lyder det fra socialminister Eva Kjer Hansen (V), der nu er kommet med et lovforslag, som skal forbedre den stærkt kritiserede ordning.

En rapport fra Justitsministeriets Forskningsenhed fra december 2006 viste eksempelvis, at blandt de første 148 unge, der blev idømt ungdomssanktion, er fire ud af fem faldet tilbage i kriminalitet under forløbet.

»Det er vigtigt, at vi har ungdomssanktionen som alternativ, så vi kan hjælpe disse unge godt på vej, men det kræver, at vi strammer op. Den er ikke god nok i dag,« fastslår ministeren.

Lovforslaget skal blandt andet dæmme op for en manglende sammenhæng i forløbets tre faser og usystematiske handlingsplaner for de unge ved at indføre en fast koordinations-person, som skal følge den unge afsoner igennem hele perioden. Denne koordinator skal fast afholde møder med den unge kriminelle, forældre, sagsbehandlere og så videre samt sørge for, at der bliver lavet - og vedligeholdt - en detaljeret handlingsplan.

Der skal også langt mere fokus på, at den unge kommer i gang med arbejde, uddannelse eller jobtræning, mener Eva Kjer Hansen.

»Det er den bedste sikring for ikke at havne i kriminalitet igen, og man skal i gang med det samme. Helt fra start skal der lægges vægt på, hvordan den unge kommer i gang, får den tilstrækkelige opkvalificering og så videre,« siger hun.

Skal målrettes bedre
Kurt Rasmussen, der i Socialpædagogernes Landsforening er netværksansvarlig for de sikrede ungdomsinstitutioner, ser lovforslaget som et tiltrængt initiativ. Han er positiv over for de ændringer, ministeren lægger op til, og understreger samtidig, at der kun skal idømmes ungdomssanktionen, hvis det reelt kan gavne den unge.

»Ungdomssanktionen skal være mere målrettet, end den er i praksis i dag. Man skal ind og se mere individuelt på den unge for at få kvalitet i forløbet. Hvis den unge i forvejen har haft 30 institutionsophold eller aldrig har gået i skole, så er en ungdomssanktion måske ikke det rette,« siger han.

Det nye lovforslag indebærer i øvrigt, at personalet på de lukkede institutioner - hvor de unge kriminelle afsoner første fase af sanktionen - får beføjelser til at kropsvisitere de unge og ransage deres værelser. Ved utallige lejligheder har de sikrede afdelinger nemlig oplevet, at de unge har fået smuglet euforiserende stoffer, medicin, knive eller andre våben med ind på institutionen.

Lovforslaget er blevet sendt til høring og forventes at kunne træde i kraft til august 2007. Ungdomssanktionen er desuden på dagsordenen i dag, når Folketingets Retsudvalg og Socialudvalg i fællesskab afholder høring om ungdomskriminalitet.