Alt tyder på planlagt terrorangreb

En mand blev dræbt og tre betjente såret i forbindelse med attentattet på Østerbro i København, der angiveligt­ var rettet mod den svenske Muhammed-tegner Lars Vilks. Ifølge eksperter bringer angrebet uhyggelige mindelser om terrorangrebet på magasinet Charlie Hebdo i Paris for nylig.

Terrorattentatet fandt i går sted ved kulturhuset Krudttønden på Østerbro i København. Foto: Claus Bjørn Larsen Fold sammen
Læs mere

Danmark blev lørdag eftermiddag ramt af et blodigt attentat.

Det skete, da en eller flere mænd åbnede ild med maskinpistoler skød fra gaden og ind i foyeren til kulturhuset Krudttønden på Østerbro i København. Her skulle blandt andre den svenske Muhammed-tegner Lars Vilks og Frankrigs ambassadør diskutere, om kunstnere har ret til at være blasfemiske og udtrykke sig, som de vil.

En 40-årig mand blev dræbt under skyderiet. Mandens identitet og forhold til arrangementet er foreløbigt ikke fastslået, Samtidig blev to livvagter fra Politiets Efterretningstjeneste, PET, og en betjent såret. De er ifølge Københavns Politi uden for livsfare. Attentatmanden stak af og er foreløbigt ikke blevet fanget.

PET sammenfattede lørdag aften situationen således i en pressemeddelelse:

»Alt tyder på, at angrebet var planlagt, og omstændighederne omkring skyderiet peger på, at der er tale om et terrorangreb.«

Ledende politiinspektør ved Københavns Politi Jørgen Skov understreger, at alt mandskab er sat ind i menneskejagten. Men der var i aftes en vis usikkerhed om målet for jagten. Jørgen Skov forklarede på et pressemøde kl. 19, at der var tale om to gerningsmænd. Kl. 20.06 meddelte Københavns Politi, at de foreløbige afhøringer tyder på, at der kun er én gerningsmand. I mellemtiden havde politiet efterlyst en mand, der blev beskrevet som »25-30 årig, ca. 185 cm. høj, atletisk af bygning med arabisk udseende, men med lysere hud end normalt og med sort glat hår.«

Men uanset om der var én eller to gerningsmænd foregik flugten ifølge politiinspektør Skov sådan, at gerningsmanden/gerningsmændene slap væk fra Krudttønden til fods og kort efter kaprede en mørk VW Polo fra en borger. Bilen blev efterladt på Borgervænget på ydre Østerbro og cirka midt i mellem S-togstationerne Ryparken og Svanemøllen.

Politiet havde inden gårsdagens debatarrangementet i Krudttønden udarbejdet en trusselsvurdering, fordi Lars Vilks deltog, og derfor var der bevæbnede vagter til stede, som besvarede ilden. Lars Vilks tegnede i 2007 profeten Muhammed som en hund, hvilket vakte stor vrede i islamistiske kredse. Den svenske tegner har af samme grund modtaget flere dødstrusler og lever i dag under politibeskyttelse.

Debatmødet var arrangeret af Lars Vilks Komiteen, og en af arrangørerne, Helle Merete Brix, vurderede efter skuddene, at de var rettet mod den svenske tegner. Vilks nåede i øvrigt ikke at tale, før skuddene faldt. Han gemte sig under attentatforsøget i Krudttøndens kølerum. Deltagerne valgte efterfølgende at fortsætte debatmødet.

Efter angrebet blev området ved Krudttønden og omkring Østerfælled Torv spærret af, og politiet var massivt til stede, ligesom der var hundepatruljer.

Vidner på Østerbro kunne over for Berlingske berette, hvordan en nærliggende legeplads i Fælledparken havde været fyldt med børn og deres forældre, da skyderiet begyndte tæt ved. Forældrene fik hurtigt børnene væk fra legestativer og legeplads, da skyderiet begyndte.

Et anonymt øjenvidne berettede, at hun så den mand, der blev dræbt, ligge hårdt såret på gaden, skudt i brystet.

»Vi kom ilende til, tænkte bare at vi skal hjælpe ham,« sagde hun.

Hun så dernæst en person med et gevær stikke af fra stedet.

»Geværet var cirka så langt,« sagde hun og holdt armene ud fra hinanden.

»Det var vel det, man kalder en maskinpistol.«

Ifølge vidnet lignede gerningsmanden »en militærperson, klædt i sort og med strikhue«, og om den dræbte sagde hun, at han »så ud, som om han bare var en forbipasserende, der var på det forkerte sted på forkerte tidspunkt. En sød og rar mand«.

Kort derfra, bag baren på den nærtliggende café Stafetten, havde Stephanie Halberg kort forinden frit udsyn til Krudttøndens glasfacade. Hun så således, hvordan en attentatmand affyrede en salve fra et automatvåben gennem vinduespartiet, hvorefter han ifølge bartenderen åbnede døren med den ene hånd og sendte endnu en salve af sted og derefter flygtede.

Stephanie Halberg fortæller, at caféen derefter hurtigt blev fyldt med chokerede personer, som havde opholdt sig i området.

»Nogle af dem havde været ret tæt på. Der var løbere, som var kommet forbi, lige da det skete, og hende den ene var helt konfus og chokeret. Jeg måtte finde nummeret til hende, så hun kunne ringe til sin mand. Og så var der nogle, som kom ind med deres børn, og der kunne man også godt se, at de var hårdt ramt af det,« siger bartenderen.

Attentatet på Østerbro kommer godt en måned efter terrorangrebet på det satiriske tidsskrift Charlie Hebdo. Det blodige angreb på tidsskriftet blev af terroristerne bag blandt andet begrundet med, at det havde vist satiriske tegninger af Muhammed.

Skyderiet bringer mindelser om tidligere terrorepisoder herhjemme.

Tilbage i 2010 eksploderede der således en bombe på et gæstetoilet på Hotel Jørgensen i det indre København. Efterfølgende blev den formodede gerningsmand bag eksplosionen pågrebet og undersøgt for bomber. Manden, tjetjenske Lors Doukaiev, var ifølge politiet i færd med at fremstille en brevbombe af TATP med stålkugler, da den eksploderede, og bomben skulle sendes til Jyllands-Posten. Han blev året efter idømt 12 års fængsel for forsøg på terrorisme.

Ifølge den svenske terrorforsker, Magnus Ranstorp, er det »svært at sige, om angrebet er tænkt som en kopi af angrebet mod Charlie Hebdo«.

»Men angrebet var tydeligvis rettet mod Lars Vilks. Vi har jo set tilsvarende forsøg på at ramme Lars Hedegaard og JP/Politikens Hus. Brugen af automatvåben tyder ikke på, at det er begået af amatører,« siger Magnus Ranstorp, der er terrorforsker ved Det Svenske Forsvarsakademi og også står i spidsen for Københavns Kommunes nye indsats mod radikalisering af unge borgere:

»Man går efter de målskiver, der findes. Det er svært at komme i nærheden af f.eks. tegneren Kurt Westergaard, men den svenske tegner Lars Vilks rangerer som terrormål som en tæt nummer to i forhold til Kurt Westergaard, og der er sat en pris på hans hoved. Angriberne har måske regnet med, at han ville være lidt mindre beskyttet. Det har de til dels fået ret i, for det lykkedes dem jo at flygte. Angriberne er gået efter et mål, hvor de har ment, der var en chance.«

Seniorforsker Lars Erslev Andersen, Dansk Institut for Internationale Studier, vil ikke udtale sig definitivt om motiv eller gerningsmænd. Men, som han siger, »egentlig er det oplagt at se angrebet som rettet mod Lars Vilks«.

»Men vi ved det jo ikke. Det er klart, det var et voldsomt angreb, hvor en person blev dræbt, og man kan roligt sige, at det på nogle punkter minder om angrebet på Charlie Hebdo i Paris, som var meget rettet mod nerven på avisen. Paris kan have inspireret til angrebet, men som sagt, vi ved det ikke,« siger han.