Alt liv udryddet i jysk å

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forurening af et endnu ukendt giftstof har udryddet alt liv i Torsted Bæk syd for Horsens. Det skriver Horsens Folkeblad.

Forureningen blev opdaget lørdag, hvor en beboer så et hvidt skum på åen. Kommunens beredskab fandt efterfølgende tusindvis af døde fisk.

»Alt liv er væk. Vi ved ikke, hvad det skyldes, men vi har lokaliseret det, og vi har en formodning om, at det kommer fra villakvartererne i nærheden. Her kan forureningen være kommet igennem regnvandsrørene,« fortæller indsatsleder Lars Bønding fra kommunens beredskab til lokalavisen.

Horsens Kommune er nu ved at få analyseret prøver fra åens vand for at finde den præcise årsag til forureningen.

»Vi har mistanke om, at prøven kan indeholde giftig tagrens,« fortæller Tony Bygballe fra kommunens natur- og teknikafdeling i en pressemeddelelse.

BNB