Alt er ikke grønt på hovedstadens klimavej

Der er sket voldsomme CO2-reduktioner i København i de senere år. Alligevel risikerer byen ikke at nå sit mål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Årsagen er bl.a. bilisterne og landspolitikerne.

Selv om København i de senere år blandt andet har arbejdet for at fremme cyklismen, kniber det med at leve op til byens målsætning for CO2-regnskabet. Arkivfoto: Jonas Skovbjerg Fogh Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonas Skovbjerg Fogh
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Alt er ikke grønt på hovedstadens klimavej

 

Der er sket voldsomme CO2-reduktioner i København i de senere år. Alligevel risikerer byen ikke at nå sit mål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Årsagen er bl.a. bilisterne og landspolitikerne.

På overfladen ser alt grønt og glimrende ud i hovedstaden.

Siden 2005 er Københavns samlede CO2-udledning faldet med hele 31 pct. I samme periode er befolkningstallet endda steget med cirka 15 pct., og samtidig har byen oplevet økonomisk vækst.

Det er internationalt bemærkelsesværdigt, og det skyldes både forstand og held.

Forstand fordi en del af CO2-reduktionen skyldes kommunale investeringer med stigende fokus på bl.a. vindkraft, fjernvarme med afbrænding af såkaldt

CO2-neutral biomasse og massiv satsning på cyklen som grønt transportmiddel.

Men det skyldes også held. Eksempelvis var 2014 et ret blæsende år, hvilket skabte ekstra meget vindmøllestrøm. Samtidig har de senere år været ganske varme, hvilket har nedsat fjernvarmebehovet.

København har imidlertid et ambitiøst mål om allerede i 2025 at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad. Men byen risikerer ikke at nå i mål.

Det fremgår af en ny statusrapport fra kommunens teknik- og miljøudvalg om implementeringen af CO2-planen. Heri hedder det bl.a., at »der med de nuværende kendte og planlagte initiativer frem til 2025 må forventes en betydelig manko i forhold til at nå målet om CO2-neutralitet i 2025«.

Mankoen lyder på 300.000 ton CO2, svarende til cirka 18 pct. af Københavns samlede CO2-udledning sidste år.

»Men vi skal komme i mål, og vi kommer i mål,« fastslår kommunens teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).

Han forklarer, at der har været en manko, lige siden Regeringen for tre år siden opgav en trængselsring omkring København, og at kommunen »derfor skal have nye initiativer på banen«.

Borgmester foreslår en stribe tiltag

Han peger bl.a. på energirenovering af Københavns ældre boligmasse, på endnu hurtigere omstilling til vind og sol og til geotermi, altså varmt vand fra undergrunden, samt på yderligere tiltag for at få endnu flere over på cyklen.

»Måske får vi ikke en betalingsring. Men vi skal have indført roadpricing, ikke mindst i hovedstadsområdet. Både af hensyn til klimaet og til trængslen i København. Teknologien er derude, så det er bare med at komme i gang,« lyder Morten Kabells opfordring til politikerne på Christiansborg.

I forbindelse med CO2-rapporten har borgmesteren nedsat et klimapanel, der skal rådgive kommunen om klimaindsatserne. Et af medlemmerne bliver professor ved Københavns Universitet Katherine Richardson, der har en baggrund som formand for regeringens nu hedengangne klimakommission.

Hun kalder Københavns klimaambition »prisværdig«. Men hun stiller sig også skeptisk over for begrebet »CO2-neutralitet«, især når den bl.a. er baseret på afbrænding af biomasse i kraftvarmeværker.

»Det er slet ikke al biomasse, der er CO2-neutral. Hvis man taler om træpiller, går der jo 30, 50 eller 70 år, før træerne atter er vokset op, har genetableret biomassen og dermed optaget den CO2, der blev afgivet. Det er en vigtig diskussion, der bliver mere og mere aktuel, og som også København kommer til at skulle tage,« siger hun.

Skeptisk over for biomasse som brændsel

Katherine Richardson understreger, at vi »ikke dør«, hvis København ikke kommer helt i eget klimamål i 2025.

»Men hvis den største befolkningskoncentration i Danmark ikke er kommet rigtig, rigtig langt med CO2-reduktioner i 2025, når vi ikke de klimamål, som

Danmark har forpligtet sig til gennem EU, herunder en målsætning om 80 til 95 procent CO2-reduktion i 2050 i forhold til 1990,« siger professoren.

Morten Kabell er ifølge eget udsagn »sindssygt glad« for Katherine Richardsons skepsis over for biomasse som CO2-neutralt brændsel.

»Det ligger fuldstændig i tråd med det, jeg selv siger om biomasse. Vi bliver hverken bæredygtige eller grønne af at fælde Letlands skove eller af at transportere biomasse fra Canada og USA hertil. Det er også derfor, at jeg peger på bl.a. geotermi som noget, vi bør satse endnu mere på.«