Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev betaler 17.316,25 kroner tilbage for maden til en fødselsdagsreception, som hun holdt i 2014 i forbindelse med sin 30 års-fødselsdag.
Det skriver hun i en mail til BT.
Betalingen kommer, efter at BT i løbet af ugen har søgt om aktindsigt i kommunens udgifter til hendes fødselsdagsreception, som fandt sted den 15. august 2014.
Om arrangementet skriver Anna Mee Allerslev:
'Sekretariatet fulgte reglerne for officielle, offentlige runde fødselsdagsreceptioner. Derfor sendte de ikke regning videre dengang. Men jeg har i dag betalt for forplejningen kr. 17.316, 25 til receptionen, da jeg ikke vil have, at dette kommer til at skygge for mit politiske virke. Det er min beslutning, men jeg forventer ikke, at mine kollegaer, der har fulgt reglerne lige som mig, betaler for deres officielle arrangementer'.
Hun tilføjer, at fødselsdagen var åben, annonceret og offentlig tilgængelig.
'Og udgifterne har udgifterne været tilgængelige for alle på Københavns Kommunes hjemmeside siden afholdelsen i 2014,' skriver Anna Mee Allerslev.
Tilbagebetalingen kommer efter, at BT i går kunne fortælle, at Københavns Kommune kritiseres for at låne den gamle Rådhushal kvit og frit til Anna Mee Allerslevs bryllup i august måned.
For andre mennesker ville et tilsvarende arrangement koste 65.000 kr., som er dagstaksten for at låne Rådhushallen.
Københavns Kommune forsvarer den favorable ordning for politikerne med, at det er en administrativ praksis, som har udviklet sig gennem årene efter en uformel drøftelse mellem politikerne på Rådhuset.
Forvaltningseksperter har dog over for BT slået fast, at den uformelle drøftelse – som kommune kalder en administrativ praksis – at er i strid med reglerne om politikernes brug af lokalet.
BT er i besiddelse af en oversigt over Anna Mee Allerslevs fødselsdagsreception, der foregik i lokalet, der hedder Hovedkassen. Af den fremgår det, at der skulle komme mellem 150 og 400 personer og fejre borgmesteren.
Gæsterne kunne se frem til en eksotisk menu, der blandt andet bestod af små libanesiske marinerede grillspyd med okse og lammekød, små sprøde pakker med krydret kyllingefyld fra Marokko, libanesiske minipizzaer med kød og tranebær. Der blev desuden budt på kage.