Aller vil skåne Se og Hørs kilder

Aller vil ikke udlevere materiale til politiet i Se og Hør-sagen. Klogt, mener Dansk Journalistforbund.

Aller Media har nægtet at udlevere en række oplysninger til Københavns Vestegns Politi til brug for efterforskningen af sagen om ugebladet Se og Hørs brug af kendtes kreditkorttransaktioner. Sagen begyndte, da tidligere Se og Hør-journalist Ken B. Rasmussen (billedet) skrev om afluringen af kreditkortoplysnigerne i sin bog »Livet, det forbandede«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Betina Garcia
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvilke oplysninger kan et medie nægte at udlevere til politiet i forbindelse med en efterforskning – ved at påberåbe sig retten til at beskytte sine kilder?

Det spørgsmål er igen højaktuelt, efter at Aller Media på et retsmøde har nægtet at udlevere en række oplysninger til Københavns Vestegns Politi til brug for efterforskningen af sagen om ugebladet Se og Hørs brug af kendtes kreditkorttransaktioner.

Allers advokat har over for Jyllands-Posten bekræftet, at sagen handler om kildebeskyttelse, som er danske mediers ret til at beskytte kilders identitet. Hvad materialet, som politiet ønsker at beslaglægge, helt specifikt indeholder, er endnu uvist.

Fordi sigtelserne i sagen er af grov karakter, og fordi ugebladet Se og Hør primært beskæftiger sig med underholdningsstof uden »samfundsmæssig relevans«, vil det øge muligheden for, at politiet i sidste ende får oplysningerne udleveret. Det vurderer Oluf Jørgensen, mediejurist ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han understreger, at en dommer ikke kan udlevere hvad som helst til politiet, da det skal være sandsynligt, at det udleverede materiale »har afgørende betydning« for opklaringen.

»I afvejningen mellem hensynet til kildebeskyttelsen og hensynet til sagens opklaring, har hensynet til kildebeskyttelsen ikke lige så stor en vægt, når det handler om kilder til sladder om kendte personer, som hensynet ville have, hvis kilderne kom med oplysninger om noget, som har stor samfundsmæssig betydning,« siger Oluf Jørgensen.

En sag med mange udfordringer

Dansk Journalistforbunds næstformand, Lars Werge, mener, at hensynet til kildebeskyttelsen i den konkrete sag vejer højere end hensynet til efterforskningen – og at det derfor er fornuftigt, at Aller ikke uden videre udleverer oplysningerne. Ifølge ham handler det mere om selve princippet omkring kildebeskyttelsen, end om hvad den pågældende kilde har informeret et medie om.

»Det er ikke, fordi jeg siger, at oplysninger om Se og Hørs kilder bliver lækket, hvis politiet får oplysningerne – men det er selve princippet om, at oplysningerne ikke skal i fremmede hænder, som er vigtig for pressen. Derfor er det et vidtgående indgreb at udlevere oplysninger om sine kilder,« siger Lars Werge.

Politiinspektør Bent Isager-Nielsen, som står i spidsen for efterforskningen, er forhindret i at gå i detaljer om retsmødet, fordi retsmødet har været holdt bag dobbelt lukkede døre. Han forklarer dog, at der er mange udfordringer i sagen – også når det kommer til presseetiske tvister – og at der bliver holdt mange retsmøder i Se og Hør-sagen, fordi »der er forskellige opfattelser«, og fordi eventuelle juridiske tvister mellem politi og anklagemyndighed på den ene side og andre parter på den anden side afgøres i retten.

»Der kan selvfølgelig i en sag som denne opstå uenighed om, hvordan vi håndterer beslaglagt materiale, hvis noget af det ikke har noget med vores efterforskning at gøre. Vi har dog ingen intentioner om at træde nogens kildebeskyttelse over tæerne og bruge noget, som vi ikke skal bruge i vores efterforskning,« siger Bent Isager-Nielsen.

Seks personer er sigtet i sagen, som begyndte at rulle, da den tidligere Se og Hør-journalist Ken B. Rasmussen i slutningen af april udgav bogen »Livet, det forbandede«.