Aller-familien er klemt af fondsformandens smæk med døren

Læs erhvervskommentator Jens Christian Hansens analyse af formanden for Allerfondens exit.

ARKIVFOTO. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvad der begyndte som Se og Hør-skandalen har nu bredt sig helt op i toppen af Aller-koncernen. Formanden for Allerfonden, Linda Nielsen, forlader overraskende sin formandspost, og hvad værre er: Hun smækker med døren. Det er en dramatisk udvikling i sagen internt i Aller-systemet, og det øger fokus på Aller-familien.

Linda Nielsen er kommet i mindretal i fondsbestyrelsen i forbindelse med omfanget af den interne undersøgelse, som Aller-ledelsen selv sætter i værk om de forskellige brist i forretningsgangene i Se og Hør.

Hun har krævet en mere omfattende undersøgelse end de andre i fondsbestyrelsen har været villige til. Og derfor har hun taget konsekvensen af at være kommet i mindretal. Det er usædvanligt, at der er så voldsom splittelse i en ejerfond.

Linda Nielsen har dog også ganske meget at miste, nemlig sit gode navn og rygte, ud over honoraret på de omkring 400.000 kroner. Hun er juraprofessor, tidligere formand for Etisk Råd og tidligere rektor på Københavns Universitet, nuværende formand for Det kriminalpræventive Råd, medlem af bestyrelsen i investeringsforeningen Sparinvest, og hun har en særlig interesse i god selskabsledelse og virksomhedernes samfundsansvar (CSR).

Linda Nielsen sad altså i Aller for at give koncernen troværdighed. Set i det lys risikerer hun ganske meget, hvis denne sag udvikler sig yderligere.

Viser det sig senere, at toppen i Aller-koncernen har fejlet sit ledelsesansvar, går Linda Nielsen ikke fri for ansvar, men ved allerede nu at lægge afstand til ledelsesforholdene i Aller-koncernen kan hun håbe på, at hun trods alt ved at sætte hælene i nu respekteres for sin beslutning om at forlade Allerfonden. Men det lægger uvægerligt et enormt pres på Aller-familien.

Linda Nielsen har ikke kendt til, hvad der er foregået af eventuelle ulovligheder nede i de enkelte driftsselskaber som eksempelvis i Se og Hør. Men det er topledelsens ansvar at sørge for, at de interne forretningsgange og de etiske kodeks, der er vedtaget og også stadfæstet af ejerfonden, så også efterleves i koncernen. Altså er det ejerfondens ansvar at sørge for, at kulturen og strategien i virksomheden flugter med de principper, som ejerfonden har udstukket. Og her synes Allerfonden at have svigtet.

Allerfonden har en lille bestyrelse. Ud over Linda Nielsen sidder Aller-familiens overhoved, direktør Erik Aller, og familiens husadvokat, Richard Rudolf Sand, blandt andet i bestyrelsen. Det særlige ved Richard Rudolf Sand er, at den 55-årige advokat kom ind i Aller efter sin far, Richard Sand, der var tæt på Aller-familien i rigtig mange år. Richard Rudolf Sand er ud over at være medlem af bestyrelsen i Allerfonden også formand for det helt centrale selskab i koncernen, nemlig Aller Holding A/S.

Et godt gæt er, at Allerfonden, som hører til blandt de små fonde, med nogle få fondsmøder om året stort set alene har koncentreret sig om fondsbevillingerne på de fem-seks mio. kroner, som Allerfonden uddeler om året, og ikke har blandet sig overhovedet i den overordnede ledelse af Aller.

Allerfonden er dog den ultimative ejer med flere end 50 procent af stemmerne i Aller Holding A/S.

Med Linda Nielsens dramatiske exit fra Allerfonden er der skabt ny usikkerhed og især skabt usikkerhed om hvor langt op i Allerkoncernen, denne Se og Hør-sag rækker.