»Alle virksomheder burde have en voldspolitik«

Det er både brandmænd, parkeringsvagter og skraldemænd, der bliver udsat for vold og trusler. Men volden kunne reduceres, hvis flere virksomheder havde en voldspolitik, mener Dorthe Perlt, der underviser offentligt ansatte i at undgå vold.

Man skal vide, hvad man gør, hvis der står en mand med en kniv foran én.

Ifølge chefkonsulent Dorthe Perlt fra Socialt Udviklingscenter, der underviser i, hvordan man reducerer vold på arbejdspladsen via projektet »Vold som udtryksform«, burde alle virksomheder have en voldspolitik.

»Det ville reducere antallet af voldstilfælde, hvis medarbejderne havde redskaber til at klare en farlig situation,« siger Dorthe Perlt, der primært arbejder med offentligt ansatte fra kommuner og regioner i sin undervisning. Her lærer medarbejdere, hvordan de skal forholde sig, hvis de står over for en voldsmand.

Og det er der mange, der gør. Den seneste tids episoder med buschauffører, der er blevet overfaldet, ambulancefolk, der er blevet forhindret i at hjælpe kvæstede og en vagt, der blev skudt i København, er eksempler på, at volden er eskaleret på arbejdspladserne.

Ifølge en undersøgelse fra Rigspolitichefen fra sidste år er den procentvise andel at voldsepisoder på arbejdspladser og uddannelsessteder steget fra 12,3 pct. i 1995 til 25,5 pct. i 2005. Og der er flere årsager til, at bl.a. parkeringsvagten og politimanden er mere udsatte, mener Dorthe Perlt.

Respekten er mindre
»Vores respekt for autoriteter har ændret sig, og vi sætter i langt højere grad spørgsmålstegn ved, hvad andre siger. Vi er blevet mere egoistiske og vil have vores ønsker opfyldt for enhver pris,« siger Dorthe Perlt, som også har en holdning til, hvorfor folk tyer til vold, og samtidig understreger, at man ikke kan sætte ansigt på dem, der begår volden.

Mange af de tilfælde, hun hører om, handler om medarbejdere, der bliver angrebet, fordi de ikke kan opfylde et ønske om f.eks. penge, en ny lejlighed eller aflysning af en p-bøde.

»Følelserne er meget mere i spil, når man ønsker sig noget. Og hvis man så kender sine rettigheder og mener, at man har krav på noget, som man ikke må få, griber man til yderligheder. For eksempel ved at sige: Jeg skyder dig,« siger Dorthe Perlt.

Viden giver tryghed
Hvad skal man gøre som medarbejder?

»Generelt handler det om kommunikation. Mange tilfælde kan undgås, hvis man har de rette redskaber og retter sig efter nogle regler. Konkret ved f.eks. ikke at have ting stående, som kan bruges som kasteskyTs. Alt det kan samles i en voldspolitik. Den giver også tryghed, fordi medarbejderne ved, at der er nogen til at tage sig af én, hvis man bliver udsat for vold eller trusler.«

Hvad skulle man så gøre i et busselskab for eksempel?

»Buschaufførerne skal vide, hvordan man taler dæmpet til ophidsede borgere. Og de skal vide præcis, hvad de skal gøre, hvis de bliver udsat for noget. Skal de løbe ud af bussen, skal de tilkalde hjælp?«

I øjeblikket er der ikke tal på, hvor mange virksomheder, der har en voldspolitik. Før strukturreformen, hvor 271 kommuner blev til 98, var tallet omkring 60 pct. af kommunerne ifølge Socialt Udviklingscenter.

Vold er tabu
Dorthe Perlt oplever via projekt »Vold som udtryksform«, der er finansieret af Folketingets satspuljemidler og med Arbejdstilsynet som samarbejdspartner, mange forskellige grupper af medarbejdere, der har vold eller trusler tæt inde på livet. Det er eksempelvis skraldemænd, brandmænd, ambulanceførere og p-vagter. Hun hører også i stigende grad om medarbejdere fra samme arbejdsplads, der overfalder hinanden. Primært med slag. Og så er der alle de tilfælde, man aldrig hører om.

»Tal viser ikke alt. Det kan være svært for mange at tale om vold, fordi vold er tabu. Men det er meget vigtigt, at man taler om, hvad vold egentlig er.«

Hvorfor?

»Fordi vold både handler om fysiske og psykiske trusler. De fysiske er mange gange nemmere at tage sig af, fordi de er mere konkrete som f.eks. et brækket ben. Men de psykiske oplevelser er lige så slemme og kan udvikle sig,« siger Dorthe Perlt.