Alle, der åbnede en avis, vidste besked

Baggrund: Overdragelsen af irakiske fanger til briterne og risikoen for mishandling var kendt og blev ofte debatteret gennem årene, hvor S og de Radikale tog medansvar for tilstedeværelsen i Irak.

Danske soldater, DANCON/irak, patrulje i Basras nordlige udkant. Fold sammen
Læs mere

To pansrede Eagle-køretøjer med danske soldater blokerede begge ender af gaden i al-Qurnah. Soldaterne myldrede ud og sikrede, at ingen kunne forstyrre det, der nu skulle ske. I løbet af få øjeblikke blev døren til huset, som var soldaternes mål, åbnet. Soldaterne og flere irakiske politifolk myldrede ind, på jagt efter en eftersøgt irakisk kriminel. Hvis han blev fundet, skulle irakerne anholde ham.

Begivenheden fandt sted i juni 2003, kort efter at den danske bataljon var rykket ind i det sydlige Irak som del af koalitionsstyrkerne, der havde besat Irak.

Alle, der har fulgt med i denne avis, har siden juni 2003 vidst, hvorledes de danske soldater i Irak håndterede tilbageholdte. I begyndelsen var det ofte almindelige kriminelle, der blev tilbageholdt. Senere fyldte mistænkte militante oprørere mere. Fra begyndelsen medbragte danskerne irakiske politifolk, som kunne tilbageholde mistænkte og samtidig påtage sig det juridiske ansvar for dem. De danske soldater tilbageholdt dog også selv irakere. De blev overladt i britisk varetægt. Dagbladet Politiken skrev i flere artikler om disse irakere, som i den amerikanske fangelejr Camp Bucca - muligvis - led overlast.

Efter afsløringen af de amerikanske fangemishandlinger i Abu Ghraib i foråret 2004, genindførelsen af dødsstraf i Irak i sommeren 2004 og efter den danske sag om påstået ukorrekt behandling af fanger i sagen mod Annemette Hommel ændrede den danske bataljon i Irak fremgangsmåde. Danskerne stoppede al overdragelse af fanger til irakerne og sørgede så vidt muligt for, at tilbageholdelser blev foretaget af britiske soldater eller irakisk politi. Men i den danske lejr, Camp Danevang, byggede man ikke en detention, eftersom der ikke skulle tages fanger af danskerne.

Alle, der åbnede en avis i perioden, vidste, at fanger risikerede mishandling i irakiske fængsler. I mindst ét tilfælde, 10. april 2005, blev en irakisk fange, der var eftersøgt for 19 mord, slået ihjel, mens han befandt sig i irakisk politis varetægt. Han var formelt blevet tilbageholdt af briterne, men operationen, hvorunder han blev fanget, foregik under dansk kommando.

Moralsk ansvar

Forleden fortalte en anonym dansk soldat i medierne om aktionen. Hemmelig var aktionen dog ikke - den blev omtalt i bl.a. denne avis, hvor daværende forsvarsminister Søren Gade (V) bebudede, at han ville bede de irakiske myndigheder om en forklaring, fordi danskerne havde om ikke et juridisk, så et moralsk ansvar. Den daværende chef for den danske styrke, oberst Henrik Lyhne, henvendte sig 24. april 2005 til den irakiske guvernør i Basra, hvor han på den danske regerings vegne forlangte en tilbundsgående undersøgelse. Men liget af den dræbte iraker var blevet begravet uden obduktion. Liget var under trusler udleveret fra Basras retsmedicinske institut.

Den radikale forsvarsordfører, Morten Helveg Petersen, roste forsvarsministerens initiativ i sagen. Samtlige forsvarsordførere fik pr. brev orientering om sagens udvikling. Enhedslisten vidste også, hvordan praksis var. I 2005 og igen i 2006 stillede partiet forslag i Folketinget om at kræve garantier for fangers skæbne, også når de tilbageholdes af andre nationers soldater eller politi.

Danskernes britiske koalitionspartnere, der påtog sig det folkeretlige ansvar for danskernes fanger, fik selv lig i lasten. I september 2003 omkom en irakisk hotelportier i britisk varetægt, angiveligt banket ihjel, og i foråret 2004 chokerede billeder af britiske soldaters mishandling af en irakisk fange.

I maj 2004 oplyste statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) til Folketinget, at Amnesty International flere gange havde skrevet til Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet for at gøre opmærksom på fangemishandling.

Soldaterne i Irak overlod altså i fuld offentlighed ansvaret for irakiske tilbageholdte til briterne og til det irakiske politi. Spørgsmålet, som nu diskuteres, er, om fremgangsmåden også var moralsk forsvarlig. Men skjult var den ikke.

I øvrigt oplyste Politiken i maj 2004, at danskerne havde tilbageholdt i alt 178 personer. 113 var overdraget til irakisk politi, 43 til britisk varetægt mens 22 var løsladt. Det er langt flere end de 96 overdragede fanger, som de netop frigivne dokumenter fra Wikileaks angiveligt oplyser.

Den danske tilstedeværelse med soldater i Irak blev støttet af et bredt flertal inklusive Socialdemokraterne og de Radikale frem til maj 2006.