Alkohol fundet i medicin: Kritisk syge nyfødte kan få promille på 2,6

Børn på neonatalafdelinger behandles med medicin, der indeholder tilsætningsstoffer, som er potentielt farlige for især spædbørn, påviser undersøgelse. Læger kræver øget indsats for at forbedre medicineringen af børn.

Børn på neonatalafdelinger behandles med medicin, der indeholder tilsætningsstoffer, som er potentielt farlige for især spædbørn, påviser undersøgelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: flemming krogh

Kritisk syge nyfødte, som har brug for intensiv behandling for at redde livet, fyldes med medicin, der har vist sig at indeholde alkohol og andre tilsætningsstoffer som bl.a. parabener. Nogle for tidligt fødte børn får så mange lægemidler, mens de er indlagt på neonatalafdelinger, at deres alkohol-promille i værste fald kan nå helt op på 2,6.

Det fremgår af en ny videnskabelig artikel om farer ved medicin til børn, som er udarbejdet af forskere på klinisk farmakolgisk afdeling på Bispebjerg-Frederiksberg Hospital.

Raporten får nu læger til at slå alarm. De frygter, at tilsætningsstofferne i medicinen risikerer at påføre børnene hjerne- og nyreskader og efterlyser en øget indsats for at forbedre medicineringen af børn ved bl.a. at finde frem til mere sikre lægemidler f.eks. uden alkohol.

»Det er tankevækkende, at vi i kampagner siger til gravide, at de ikke må drikke noget som helst alkohol, men når børnene bliver født, kan de godt få en så relativ stor mængde alkohol i forbindelse med deres medicin, at det overskrider det europæiske lægemiddelagenturs maksimale døgngrænse med 15 gange per dosis. Det hænger ikke sammen, og det kan simpelthen ikke være hensigtsmæssigt at give medicin med alkohol til f.eks. meget små, for tidligt fødte børn, hvis hjerner og andre organer er meget umodne og påvirkelige,« siger en af forskerne bag rapporten, overlæge og ekspert i børnemedicin Helle Holst.

I forbindelse med rapporten har man gennemgået 650 journaler på indlagte spædbørn på Rigshospitalet, hvoraf halvdelen fik fem eller flere lægemidler. I alt blev der brugt 277 lægemidler i forskellige former, f.eks. som indsprøjtninger, inhalations-præparater, stikpiller eller flydende medicin, der drikkes.
Det viste sig, at 16 pct. af de flydende lægemidler og fem pct. af de intravenøse lægemidler (indsprøjtning eller drop) indeholdt alkohol, og at 48 pct. indeholdt mindst et potentielt farligt tilsætningsstof.

Foruden etanol drejer det sig  om propylenglycol (ligner alkohol), benzyl alkohol, kunstige sødestoffer og/eller parabener, som frygtes at være hormonforstyrrende og ikke er tilladt i kosmetikprodukter til børn under tre år.

Tilsætningsstofferne bruges til at konservere lægemidlerne, som opløsningsmiddel og til at forhindre bakterier samt til i nogle tilfælde at give medicinen en bedre smag.

Men ifølge rapporten kan disse tilsætningsstoffer være potentielt farlige for især spædbørn, som på grund af deres umodne organsystemer ikke kan omsætte f.eks. alkohol på samme måde som større børn. Desuden er der en etisk problemstilling i forhold til at give børn medicin, som indeholder alkohol, vurderes det.

Ud fra journalerne og oplysninger om de lægemidler, børnene har fået, har forskerne bag rapporten regnet sig frem til, at nogle af børnene teoretisk er kommet op på at have en betragteligt høj alkoholpromille på 2,6.

Man har således ikke i forbindelse med rapporten i praksis målt alkohol-promillen på indlagte spædbørn. Men læger på Rigshospitalet har i to-tre tilfælde prøvet at måle promillen på børn, hvor man blev opmærksom på, at der var alkohol i det lægemiddel, de fik. Hér viste alkoholpromillen sig at være lige omkring to – og altså et godt stykke over, hvad den må være for f.eks. at køre bil, oplyser overlæge Kaare Lundstrøm fra Rigshospitalets børneafdeling.

»Den høje promille er klart en uønsket bivirkning ved behandlingen, som det ikke er hensigtsmæssigt at give et svært sygt barn. Jeg er ikke i tvivl om, at vi har et problem hér. De tilsætningsstoffer kan få alvorlige konsekvenser for børnene og risikerer at give dem f.eks. hjerne- og nyreskader,« siger han.

Oplysningerne om forekomsten  af alkohol og andre tilsætningsstoffer i lægemidler til børn fører nu til, at der sættes gang i en oplysningsindsats over for børnelæger. Samtidig er der udarbejdet en rekommandationsliste med præparater, man bør bruge, og som i vid udstrækning ikke indeholder alkohol.

I mange tilfælde har det imidlertid vist sig at være svært at få oplysninger om mængden af tilsætningsstoffer ud af producenterne, som ikke er lovmæssigt forpligtigede til at oplyse mængden af alkohol.

Blandt læger er der i det hele taget en yderst sparsom viden om, hvad den medicin, de giver deres patienter, indeholder af tilsætningsstoffer. Der forskes også kun i begrænset omfang i bivirkninger af medicin til børn, der ofte bruges »off-label«, det vil sige til formål, som det ikke er godkendt til.

Aktuelt er der mange lægemidler, som indeholder alkohol, og hvor der ikke findes noget alternativ i Danmark. Nogle gange findes der alternativer i udlandet, men det har vist sig at være en meget tidskrævende proces at finde frem til og importere lægemidlerne.

Derfor presser flere læger nu på for at få oprettet et nationalt videnscenter, som kan forske i medicin til børn og rådgive praktiserende læger og børneafdelingerne på landets hospitaler om »best practice«. Flere nabolande, bl.a. Sverige, Norge, England og Holland, har således oprettet den type rådgivningscentre for at fremme en rationel og sikker anvendelse af medicin til børn.

»De senere år er der kommet større viden om, at der kan være nogle problemer, som vi nu ser med f.eks alkohol i medicin til spædbørn. Det kalder på, at vi får sat endnu mere fokus på medicin til børn og på at få forbedret sikkerheden. Men det vil kræve større faglige muskler, end vi har i dag, hvis vi f.eks. skal gå ind og kræve, at et præparat skal ændres. Derfor er det oplagt at etablere et videnscenter eller nationalt råd for børnemedicin f.eks. under Lægemiddelstyrelsen eller Sundhedsstyrelsen, som de har i de andre nordiske lande,« siger formand for børnelægerne i Dansk Pædiatrisk Selskab Pernille Mathiesen.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) er også opmærksom på, at der på flere felter er problemer med medicineringen af syge børn. Ofte må de have medicin, der er godkendt til voksne og ikke er undersøgt for, om det kan give alvorlige bivirkninger hos børn.

»Det ville klart være at foretrække, hvis mere medicin blev udviklet særligt til børn,« siger Sophie Løhde.

Hun sætter dog især sin lid til et belønningssystem, som er indført i EU, hvor lægemiddelproducenter kan få en række fordele, hvis de udvikler børnemedicin. De kan f.eks. få udvidet den periode, hvor konkurrerende producenter ikke har lov til at sælge kopier af deres medicin.