Alexander Söderlind, 35 år, bibliotekar og idrætsleder

Øjnene er stadig runde og feminine. De har ikke forandret sig ligesom andre dele af kroppen har. Som teenager forsøgte han at forlænge sin barndom, så han kunne undgå pubertetens uundgåelige forandring. Dernæst blev han lesbisk i et forsøg på at finde ro. Efter en lang proces på Rigshospitalets sexologiske klinik tager han i dag hormoner og har fået bortopereret brysterne. Nu er han den mand, han altid har set sig selv som. Med muskuløse arme, en ru stemme og skæg i ansigtet. Hverdagen deler han i en toværelseslejlighed med sin transkønnede kæreste, Lizethe fra Spanien.

Lizethe og Alexander Söderlind. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Henriksen