Alderdomsudgifter trækker sociale udgifter op

De offentlige kasser brugte flere penge på sociale udgifter i 2012 sammenlignet med 2011. Samlet steg de sociale udgifter med tre procent i perioden, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

I alt udgjorde den tunge post 631,8 milliarder kroner i 2012, og det var især udgifter til alderdom, der var skyld i stigningen, efterfulgt af sygdom. I alt blev der brugt henholdsvis 263,6 og 125,9 milliarder kroner på de to områder i perioden, skriver Danmarks Statistik.

BNB