AL og E: Transseksuelle skal flyttes fra listen over psykiske sygdomme

Transkønnede står fortsat på listen over psykiske sygdomme i Danmark. Det skyldes WHOs retningslinjer, men Alternativet og Enhedslisten ønsker, at Danmark skal gå foran og flytte de transkønnede i sundhedsystemet.

Tirsdag den 1. marts 2016 udkommer en rapport udarbejdet af Amnesty vedrørende transkønnedes status som psykisk syge. Portræt af Mark Nielsen, der udtaler sig om den to år lange proces, man skal igennem for at starte hormonbehandling i Danmark. Han blev opereret i Tyskland for egen regning, da han ikke kunne vente på en afgørelse fra Sexologisk Klinik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Der er to gode grunde til, at vi gerne vil have de transkønnede flyttet væk fra listen over psykiske sygdomme. Den ene indlysende grund er, at det er stigmatiserende og krænkende at transseksuelle står på den liste,« siger sundhedsordfører for Alternativet, Carolina Magdalene Maier, en af beslutningstillerne til et forslag i Folketinget i sidste uge om at fjerne transkønnede fra listen over psykiske sygdomme i Danmark.

»Den anden grund er, at de som følge deraf skal igennem et udredningsforløb på Sexologisk Klinik, der har fokus på psykisk og seksuel afvigende adfærd,« siger hun. Et udredningsforløb hun finder dybt krænkende i form af de spørgsmål fra Sexologisk Klinik, hun har set.

Hun forventer, at den udredning, de transkønnede skal igennem for at blive godkendt til hormonbehandling og kønskorrigerende operation, ville være mindre krænkende, hvis man flyttede de transkønnede væk fra listen over psykiske sygdomme.

Derfor stillede Alternativet sammen med Enhedslisten i sidste uge et beslutningsforslag i Folketinget om at fjerne transkønnede fra listen over psykiske sygdomme i Danmark.

Men placeringen af de transkønnedes i det danske sundhedssystem skyldes en tilsvarende placering hos WHO, og argumentet fra Sundhedsdatastyrelsen, der er ansvarlige for systemet, lyder derfor, at man ikke vil kan garantere sikker behandling, hvis koderne er forskellige og transkønnede samtidig ønsker at fortsætte behandlingen i et andet land.

Men det argument giver Carolina Magdalene Maier ikke meget for:

»Det er godt nok mærkeligt, at hensynet til, at en kode skal hedde det samme i Danmark og Tyskland, er stærkere end hensynet til et ønske fra de transkønnede om at få en ordentligt behandling. Jeg tror godt, vi kan løfte den udfordring, hvis vi vil,« siger hun og foreslår, at man laver en note om, at en kode i Danmark er tilsvarende til en international kode.

Sundhedsminister Sophie Løhde foreslog under behandling i Folketinget, at man i stedet kunne lave en note om, de transkønnede ikke blev betragtet som psykiske sygdomme, selvom de står på netop den liste.

Men det er ikke godt nok, mener Carolina Magdalene Maier og påpeger, at det ikke ville ændre noget i praksis med henvisning til netop det udredningsforløb, de transkønnede skal igennem på Sexoligsk Klinik.

Ministeren var ikke afvisende overfor at flytte de transkønnede i sundhedssytemet, men ønskede at vente på en ændring fra WHO, der forventes at komme i 2018.
Alternativet og Enhedslisten ønsker dog i stedet, at Danmarks skal være et foregangsland, som Danmark var det, da homoseksuelle i Danmark blev fjernet af samme liste i 1981.

»Vi har ventet på WHO siden 2012, hvor de talte om at fjerne transkønnede fra listen over psykiske sygdomme. Det bliver hele tiden udskudt. Danmark bør gå foran,« siger Carolina Magdalene Maier.

I 2010 fjernede Frankrig transkønnede fra deres liste over psykiske sygdomme.

I Danmark er beslutningsforslaget nu sendt videre til Sundheds- og ældreudvalget, hvor det skal behandles.