Akutklinikker spejder langt efter patienter

De små skadestuer i Region Midtjylland har under én patient i timen i dagtid, viser analyse. Reform på vej af hele akutsystemet.

Det er især på de små akutklinikker i Region Midthylland, at der er langt mellem patienterne. Akutmodtagelsen ved Aarhus Universitetshospital, der ses på billedet her, har mere travlt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Er der en patient til stede?

Mens man på hospitaler, hos praktiserende læger og andre steder i sundhedsvæsenet er ved at drukne i patienter, er situationen stik modsat på akutklinikkerne i Region Midtjylland.

Her må behandlersygeplejerskerne og de andre ansatte på klinikkerne i Silkeborg, Grenaa, Ringkøbing og Skive spejde langt efter de syge. I dagtid på hverdage kommer der i gennemsnit under én patient i timen.

Det fremgår af en analyse af akutklinikkerne i regionen, som nu sætter spørgsmålstegn ved, om klinikkerne i deres nuværende skikkelse er den rigtige måde at bruge pengene på.

»Én patient i timen er selvfølgelig for lidt, når vi står med et sundhedsvæsen, der ellers er presset på alle leder og kanter,« siger formand for hospitalsudvalget Henrik Gottlieb Hansen (S).

De små akutklinikker er også i søgelyset i andre regioner. Blandt andet har der i hovedstadsområdet flere gange været forslag om at lukke de små klinikker i f.eks. Gentofte og på Amager.

I dagtimerne fungerer akutklinikkerne i Region Midtjylland, der typisk tager sig af akut opståede småskader, som en slags fremskudt skadestue for de store akutmodtagelser i de største byer i regionen, Aarhus, Randers, Viborg, Horsens og Herning, der også leverer den lægefaglige backup til klinikkerne.

I aftentimerne og i weekenden assisterer behandlersygeplejerskerne lægevagten, der også har base på klinikkerne, som blev etableret i 2007 og er placeret på lokale sygehuse, som gradvist er blevet tømt for diverse funktioner.

Ifølge analysen er der tidspunkter på nogle af klinikkerne, hvor den gennemsnitlige aktivitet opgøres til 0,1 eller 0,0 patienter i timen.

Samlet får det embedsmændene bag analysen til at konkludere, at »den lave aktivitet i akutklinikkerne, sammenholdt med de samlede omkostninger, kan give anledning til overvejelser om, hvorvidt man i akutklinikkerne med den nuværende åbningstid opnår sundhed for pengene i ønskeligt omfang«.

Blandt politikerne afviser man, at det kan komme på tale ligefrem at lukke klinikkerne.

»Klinikkerne er en god service og skaber stor tryghed i områder, hvor der er langt til de store hospitaler. Derfor ønsker vi ikke at droppe dem, men vi må se på, om der kan placeres andre funktioner på akutklinikkerne,« siger Henrik Gottlieb Hansen.

De små skadestuer i Region Midtjylland har under én patient i timen i dagtid, viser analyse. Fold sammen
Læs mere
Foto: brian berg.

I forvejen løser personalet på akutklinikkerne, hvor der også er tilknyttet radiografer, også andre opgaver ud over at tage sig af akut syge, f.eks. blodprøvetagning og udlevering af hjælpemidler.

Men de kunne måske også arbejde tættere sammen med kommunerne, der har brug for ekspertise til akut behandling på plejehjem og i hjemmeplejen, nævner han.

Reform af akutsystemet

Tallene fra Region Midtjylland kommer, samtidig med at der på landsplan er en større reform af hele akutsystemet på vej. Sundhedsstyrelsen er ved at udarbejde en ny plan, der bl.a. har fokus på de kommunale akut-funktioner.

På dagsordenen er også at se på bl.a. bemandingen og organiseringen af de store akutmodtagelser, 1813/lægevagten samt den såkaldte præhospitale indsats via 112.