»Aisha bløder ikke på en anden måde end Gitte«

Elmas Berke er bogaktuel med »Tavshedens Pris« om en række muslimske kvinders dagligdag med vold og trusler i hjemmet. Hun håber, at bogen vil få danske muslimer til at se indad og tale højt om problemerne.

Elmas Berke er kvindeforkæmper, Berlingske-blogger og aktuel med »Tavshedens Pris«, en bog om vold i muslimske familier. Foto: David Leth Williams Fold sammen
Læs mere

Hun ser mod loftet og blinker hurtigt et par gange for at forhindre de tårer, der har gjort hendes øjne klare.

»Nu bliver jeg rørt igen,« siger Elmas Berke.

Hun er kvindeforkæmper, Berlingske-blogger og fra næste uge også forfatter, men »I får ikke at vide, hvor gammel jeg er«.

Fredag udkommer hendes debutroman, »Tavshedens Pris«, og interessen er stor, for bogen er et sjældent indblik i muslimske miljøer og de kampe, nogle kvinder kæmper med livet som indsats. Den tegner et billede af tilværelser præget af vold, og Elmas Berkes håb er, at bogen får danske muslimer til at vende blikket indad, og at kvinder bliver hinanden bevidst uagtet religion og farveforskel.

»Vi tror, at vi er så forskellige i Danmark og stirrer os blinde på hudfarve og religion. I virkeligheden er vi meget ens. Det er kvindeliv og kvindeskæbner,« siger Elmas Berke.

Det er de samme skæbner, der et øjeblik sætter interviewet på standby, mens hun får styr på tårekanalerne. Historierne er grumme, foregår i Danmark, og »Tavshedens Pris« bygger på dem.

»Aisha bløder ikke på en anden måde end Gitte. Hvis hun bliver tæsket af sin mand eller presses til at begå selvmord, så flyder hendes blod ikke anderledes. Forskellen er bare, at vi ville reagere på Gittes blod, mens vi lukker øjnene og mumler »muslimsk kultur«, når det sker for Aisha,« siger Elmas Berke, der selv er muslim og af tyrkisk oprindelse.

Muslimske piger forsvinder

Gennem livet har Elmas Berke mødt en række muslimske kvinder med virkeligheder, hun ikke kunne ignorere, men måtte videreformidle.

Nogle blev voldtaget med tanke på ægteskab, andre blev truet på livet og fik tæsk med nøgler, mens flere blev presset til selvmord ved at springe ned fra altaner, sluge piller eller se S-togets lys i øjnene. Virkelige hændelser, som figuren Donya og hendes søstre rummer i »Tavshedens Pris«.

»Det her foregår i dagens Danmark. Hvert år forsvinder muslimske piger sporløst, og ingen ved, hvor de forsvinder hen, for ingen har undersøgt det. Typisk sker det i perioden mellem folkeskole og ungdomsuddannelse, hvor der ikke er fagpersoner til at opdage, at pigerne bliver væk. Enten er de sendt til hjemlandet, fordi de er blevet for danske eller skal giftes væk, eller også er de ofre for en forbrydelse,« siger Elmas Berke, der selv er rejst ud for at hente en ung, dansk muslim hjem:

»Faderen havde forsøgt at brække begge ben på hende. På den måde ville hun være fastlåst i situationen og ikke længere kunne føjte rundt.«

Elmas Berke ved godt, at det ikke sker i samtlige muslimske familier, men derfor skal man stadig tale om, hvad der er nogle kvinders virkelighed.

»Der er opstået en enorm berøringsangst, og ingen tør tale om problemet, fordi man straks bliver stemplet som islamofob eller muslim-hader – endda selv om man selv er muslim. Jeg kan ikke acceptere, at vi bliver ved med at ignorere det og sige, at det kun sker for naboen. Naboens datter er vores datter. Kom nu, lad os få rykket noget,« siger Elmas Berke.

Fiktion og virkelighed

Bogen foregår i Viborg, hvor hun selv er opvokset og er en fiktionaliseret virkelighed.

Det har Elmas Berke valgt, fordi formen tillader flere detaljer, følelser og tanker, så også udenforstående kan leve sig ind i karaktererne. Derudover har fiktionsdelen givet hende mulighed for at skabe karakteren Dorrit. En ældre, dansk kvinde, der har gennemlevet det samme som muslimske Donya gennemlever, men blot i 1920ernes Danmark.

»Det er i Dorrits historie, at der forekommer en del fiktion, mens virkelige hændelser fylder klart mest i Donyas. Dorrit skal skabe balance og sikre, at bogen også bliver læst af det publikum, der altid forsvarer muslimer, og publikummet, der altid ser ondt i muslimer. Hvis jeg kan finde en samhørighed mellem Dorrit og Donya i fiktionens verden, kan vi også i virkelighedens.«

Ulempen er dog, at etniske danskere, der ikke forstår betydningen af ære og skam, kan blive usikre på, om passager er fiktion eller virkelighed.

»Jeg har opdaget, at hvad, der for mig er fuldstændig ordinært, kommer bag på etniske danskere. Ingen muslimer siger nogensinde højt, at det er normalt at få at vide, at ens forældre slår en ihjel, hvis man kaster skam over deres navn,« siger Elmas Berke.

Muslimer skal reagere

Forfatterens håb er, at »Tavshedens Pris« kan bryde tavsheden og få muslimer i tale. For selv om det danske samfund skal stoppe sin forskelsbehandling, hvor vi godtager problemer i muslimske minoriteters hjem, som vi ikke ville godtage i majoritetens hjem, er det vigtigste, at danske muslimer selv kommer på banen, mener hun.

»Jeg håber, at det muslimske publikum læser bogen og ser i øjnene, at vi må tage os sammen. At ingen kan tage opgøret for os. Det er vores sønner, der er overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikker, og det er vores døtre, der banker på dørene til krisecentrene. Lad os nu gribe i egen barm,« siger Elmas Berke.

Det er især sin egen generation, som hun vil have til at se indad. Hun synes, at de er »nogle skvat«, der har svigtet deres børn, som nu er rodløse og nemme at indfange for ekstremistiske kræfter:

»Vores børn er et produkt af det, vi har leveret, og vi har hverken formået at tage det danske samfund til os eller at være tro mod det, vi kommer af. Vi er generationen, der har forsøgt at please alle med det resultat, at vi har mistet os selv. Når vi er sammen med landsmænd, spiller vi landsmænd, og når vi er sammen med danskere, spiller vi danskere. Vi taber vores døtre og sønner på gulvet, og vi skal reagere nu.«