Agurketiden er i fare

Jeg havde ellers gået og småglædet mig. Men jeg sagde det selvfølgelig ikke højt til nogen. Jeg havde glædet mig til den søde sommertid med konfliktfattige bløde historier fra Vandkantsdanmark. Glædet mig til både selv at skrive dem og læse dem. Lytte til dem og se dem på TV.

ARKIVSOLO - BM Agurker agurk Fold sammen
Læs mere

Jeg havde set frem til alle de historier, vi i medierne plejer at stemple som lette, dumme og uvæsentlige. Agurketiden tvinger jo os journalister til at være kreative og finde på anderledes historier med anderledes mennesker fra anderledes miljøer med anderledes dagsordener, nu da Beslutningsdanmark er taget på feddet.

Sådan bliver det ikke i år.

Okay, der er allerede historien om TV-værten Lene Beier med to venstrefødder, der skal med i Vild Med Dans og til Ritzau udtaler:

»Jeg er lidt bange for, at folk skal tænke »hvad er hun for en klumpedumpe«, men alle, der har været med, siger, at de har været ved at dø af skræk, og når det så kom til stykket, så døde de jo ikke.«

Og når Danmarks biavlerforening forleden fyldte 150 år, og i den anledning som en sjældenhed på dansk jord præsenterede en biavler, der kan etablere et fuldskæg af tusindvis af levende bier, ja så lugter det lidt af agurk.

Men i år ser det ikke ud til, at agurketidens lette og anderledes historier vil fylde så meget, som de plejer i medierne.

For en snigskytte dræber betjente i Dallas, terroren slår ned i Istanbul, briterne stemmer sig ud af EU, Jo Cox bliver myrdet på åben gade, der er kronisk flygtningekrise, Donald Trump bliver måske USAs næste præsident, og Island banker England ved fodbold-EM. Der er vidtrækkende perspektiver, forsider og breaking news i det meste.

Specielt briternes udmeldelse og de deraf følgende analyser og udpenslede politiske konsekvenser vil over sommeren højtryksspule hver en side 9-piges jubilæum og sandslotkonkurrence af forsider og sendeflader. Håber jeg.

Om sommeren plejer det at være let for alle med lidt luft i maven at slå en prut og få en journalist til at skrive om den.

Det bliver sværere i år. Der skal jo også pruttes om kap med Wimbledon, Tour de France, EM i fodbold. Og senere OL.

For sjældent har en EU-nyhed som Brexit haft større klangbund i folkedybet. Alle forstår vi, eller mener at forstå, at Brexit vil få vidtrækkende konsekvenser. Bare ikke hvilke. Alle forstår vi fænomenet »at melde sig ud«. Det er fundamentalt spændende. Ikke mindst, fordi briterne vist ikke engang ved, om de mener det, de mener. For første gang i mange, mange år er EU leveringsdygtig i en thriller, hvor det er svært at se ,hvem der er de gode, og hvem der er de onde, eller hvordan slutningen bliver. Og Trump. Og Island. Jamen, jeg er stadig hæs af at råbe ad mit TV. Af vidt forskellige årsager. Og jeg kan ikke få tilstrækkeligt med analyser, nyheder og baggrundsstof om det hele.

Selv om jeg havde glædet mig til agurketiden, journalistikkens svar på flødebollerne fra Summerbird, så er min skuffelse til at håndtere. Der skal såmænd nok komme små befriende uvæsentlige pip fra det brølende nyhedshelvede.

Hvis du ikke lige ved, hvad en rigtig kioskbasker af en agurkehistorier er, så kom Berlingskes tidligere chefredaktør Lisbeth Knudsen angiveligt med en irriterende præcis defintion i »Presselogen« for nogle år siden:

»Den største agurketidshistorie er at beskæftige sig med agurketiden,« mente hun.

Jeg går op og lægger mig.