Afviste asylansøgere hænger fast i Danmark

Asylansøgere bliver i stigende grad boende i Danmark, selv om de får afslag på asyl. Justitsministeren lover handling.

I 2009 nægtede omkring 60 afviste asylansøgere fra Irak tilflugt i Brorsons Kirke på Nørrebro (billedet). Efter tre måneder rykkede politiet ind i kirken, anholdte de tilbageværende mænd og satte kvinder og børn ud af under stor mediebevågenhed. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Køen med afviste asylansøgere, der skal sendes ud af Danmark, vokser og vokser, og Rigspolitiet forventer, at stignignen vil fortsætte. Ved udgangen af august stod 1.407 afviste asylansøgere i såkaldt »udsendelsesposition«. Allerede på det tidspunkt havde politiet modtaget flere nye sager end i hele 2011. Dengang indløb der 1.174 nye sager om udsendelser af udlændinge, men til og med august i år er tallet oppe på 1.192, fremgår det af en netop offentliggjort redegørelse fra Rigspolitiet.

»Der bliver sendt mange afviste asylansøgere ud i øjeblikket, men der er også kommet rigtig mange sager til os det sidste års tid,« opsummerer Claus Birkelyng, vicepoliti­inspektør hos Rigspolitiets Nationale Udlændingecenter (NUC).

Mange af de afviste asylansøgere nægter at forlade Danmark frivilligt og skal om nødvendigt hjemsendes med tvang. Men i øjeblikket er der stop for tvangshjemsendelser til både Syrien og Somalia på grund af uroen dér. Hvad angår Iran, er hjemsendelse så godt som umulig, hvis ikke asylansøgeren selv bidrager, og i Afghanistan, hvor godt en tredjedel af personerne i »udsendelsesposition« kommer fra, er hjemsendelser besværliggjort af langsommeligt papirarbejde.

»Det er ikke muligt bare at købe en flybillet og køre folk til lufthavnen. Først skal de identificeres og accepteres af hjemlandet, og der skal udstedes rejselegitimation. Det er tidskrævende arbejde, som kan tage måneder,« fortæller Claus Birkelyng fra NUC.

Turbo på Udlændingestyrelsen

En anden forklaring på, at flere asylansøgere »hænger fast« i Danmark, er, at Udlændingestyrelsen er blevet hurtigere til at behandle deres sager. Ved hjælp af effektiviseringer har styrelsen over to år nedbragt sagsbehandlingstiden i asylsager fra ca. 150 til ca. 80 dage, og er i dette efterår kommet helt ned på ca. 60 dage. Målet er 50 i løbet af næste år.

»Vi har også en accelereret procedure for asylansøgere fra lande, hvor man normalt ikke får tildelt asyl, og de sager behandler vi meget hurtigt,« siger kontorchef i asylkontoret, Pernille Brinch Nissen.

Men når sagsbunkerne efterfølgende vokser hos Rigspolitiet, skaber det propper i det danske asylsystem, hvilket har krævet flere pladser i asylcentrene.

Justitsminister Morten Bødskov (S) hæfter sig ved, at problemet er vokset over flere år, men erkender samtidig, at det skal løses.

»Nu tager regeringen fat på udfordringen for alvor. Det er jo helt grundlæggende, at når man ikke har fået asyl i Danmark, så skal man rejse hjem,« fastslår han.

Derfor vil regeringen blandt andet udsende en dansk attaché til Afghanistans hovedstad, Kabul, for at smidiggøre arbejdet dér. Og afviste asylansøgere skal belønnes med op til 20.000 kr. per voksen og 10.000 kr. per barn, hvis de frivilligt rejser hjem inden 1. juli næste år. Det er et væsentligt højere beløb end i dag.

DF efterlyser mere brug af tvang

Bonussen vil ganske sikkert have en effekt, men er langtfra nok, mener Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen:

»Det er et desperat forsøg fra regeringen på at vise handlekraft. Det ændrer ikke ved, at der er brug for en seriøs opstramning af hele asylpolitikken og for at få flere afviste ansøgere sendt hjem,« siger han og nævner Irak, Afghanistan og Somalia som lande, som flere skal sendes tilbage til.

»Der er ganske rigtigt problemer i Somalia, men i visse områder af landet er der relativt fredeligt, og så må man forsøge at sende folk dertil, eller til nærområdet. For eksempel Kenya,« siger Martin Henriksen. Han mener desuden, at regeringen skal optrappe brugen af tvangsudsendelser.

Læs også: Fyldte asylcentre på jagt efter flere senge

Til det svarer Morten Bødskov: »Vi bruger tvangshjemsendelser i det omfang, det giver mening. Det er Rigspolitiet, som har opgaven med at forestå tvangsmæssige udsendelser, og jeg lader dem om at tage den vurdering.«

Som systemet er indrettet i dag, kan politiet tage såkaldte »motivationsfremmende foranstaltninger« i brug, hvis en afvist asylansøger nægter at rejse frivilligt. Foranstaltningerne inkluderer flytning til særlige udsendelsescentre, fratagelse af kontante ydelser, meldepligt hos politiet flere gange ugentligt og i særlige tilfælde frihedsberøvelse.

Metoderne er blevet kritiseret fra flere sider. Dansk Røde Kors har blandt andet advaret om, at det er psykisk belastende for asylansøgerne. Samtidig konstaterer Rigspolitiet i sin seneste redegørelse, at meldepligt reelt ikke får flere til at rejse ud af landet.

Efter at have undersøgt en række tvangshjemsendelser fastslog Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, tidligere på ugen, at politiet gennemfører udsendelserne med »respekt for individet og uden unødig magtanvendelse«.