Afvist tolk kendte forsvarets hemmeligheder

Den afghanske tolk Aman, der er blevet nægtet asyl i Danmark på grund af sikkerhedshensyn, blev under arbejdet i Afghanistan godkendt til at håndtere særligt følsomme oplysninger i det danske forsvar.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den 26-årige afghaner Aman, der er blevet nægtet asyl i Danmark, var godkendt til at håndtere særlig følsom information under sin to et halvt års tjeneste for de danske styrker i Helmand, skriver Politiken.

Tolken fik i weekenden afslag på sin ansøgning om visum til Danmark med begrundelsen; »Det kan ikke udelukkes, at du vil udgøre en fare for landets sikkerhed«.

Noget, der har vakt kritik fra både Amnesty International og Refugees Welcome, som påpeger at tolken ikke kan få indsigt i anklagen og bevismaterialet, hvilket udgør et retssikkerhedsmæssigt problem.

Alle de tolke, det danske forsvar har haft ansat i Afghanistan, har fået tjekket deres baggrund af sikkerhedshensyn.

Men Aman har været igennem to yderligere og mere avancerede sikkerhedsgodkendelser, da han arbejdede for de danske styrkers kompagni for elektronisk krigsførelse, hvor han havde adgang til særligt følsomme oplysninger. Det fortæller Rasmus Baldus til Politiken.

Han var en del af den særlige deling på hold 10 i Afghanistan, hvor han arbejdede sammen med Aman.

Det er ikke lykkedes Politiken at finde ud af, præcist i hvilket omfang Aman er blevet sikkerhedsgodkendt, men ifølge avisens godkendelser fik han grønt lys i den næsthøjeste af fem mulige sikkerhedsgodkendelser i Forsvaret. Det til trods er han ikke blevet sikkerhedsgodkendt til at søge asyl i Danmark.

Aman har nu appelleret sagen til Justitsministeriet.

Hverken PET, FE, Forsvarsministeriet eller forsvarsminister Nicolai Wammen (S) har ønsket at kommentere sagen over for Politiken.