Aftale skal tøjle medicinudgifter

Sundhedsministeriet og regionerne er tæt på at indgå en aftale med lægemiddelindustrien, som bl.a. giver større rabatter på ny sygehusmedicin.

Her sundhedsminister Sophie Løhde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Bjørn Vejlø

Der lægges en kraftig dæmper på medicinudgifternes himmelflugt, og det kan være med til at frigøre et beløb på op til 200-300 mio. kr. om året, som i stedet kan bruges til f.eks. at nedbringe ventetiderne på behandling, reducere overbelægningen på de medicinske afdelinger og finansiere andre af de ambitiøse tiltag, der står i kø på sundhedsområdet.

Det er perspektivet i en prisaftale, der ifølge Berlingskes oplysninger er tæt på at blive indgået mellem Danske Regioner og Sundhedsministeriet på den ene side og Lægemiddelindustrien (LIF) på den anden side.
Aftalen underskrives i nær fremtid, sandsynligvis fredag, og indholder dels en betragteligt højere rabat på indkøb af sygehusmedicin og dels en ny reguleringsmekanisme, som forventes at kunne presse priserne på nye præparater yderligere ned, erfarer Berlingske.

»Det har undervejs i forhandlingsforløbet set meget svært ud, men der er sket fremskridt de seneste dage, og derfor er jeg også fortrøstningsfuld. Nu tror jeg på, at det lykkes at indgå en ny prisaftale, som er væsentlig bedre end den, vi har i dag. Hvis vi når i mål med den prisaftale, som ligger på bordet nu, vil vi få lavere priser på sygehusmedicin de kommende år,« siger sundhedsminister Sophie Løhde (V).
Forhandlingerne om en ny prisaftale har stået på i måneder, og der har undervejs været meldinger om såvel sammenbrud som mulige lovindgreb. I sidste øjeblik tegner der sig imidlertid en aftale, som kan afløse den nuværende, der udløber 1. april.

Her lægges der op til, at der sker en ti procents sænkning af listepriserne over en treårig periode på markedsført sygehusmedicin – mod fem pct. i den gamle aftale. Desuden gennemføres en ændring af den såkaldte referenceprismodel, så der vil ske en genberegning af listepriserne på nye lægemidler i takt med, at stadig flere lande tager dem i brug.

Det økonomiske potentiale og besparelserne er vanskelige at opgøre eksakt. Amgros, regionernes lægemiddelorganisation, har tidligere beregnet, at man kan spare et sted mellem 300 og 450 mio. kroner årligt ved forskellige tiltag – herunder et referenceprissystem, hvor priserne genberegnes.

Men det kræver også, at der indføres en form for sundhedsøkonomisk vurdering, og derfor ligger besparelsespotentialet ved prisaftalen isoleret formentligt under de beløb.

Under alle omstændigheder er forventningen i Sundhedsministeriet, at prisaftalen med lægemiddelindustrien vil have en »mærkbar effekt på priserne«.

Medicinråd skal vurdere effekten

Prisaftalen kommer, efter at der længe har været stærkt fokus på de voksende udgifter til ny, dyr sygehusmedicin, som også har medført en indædt debat om behovet for prioritering i sundhedsvæsenet. Regionerne og flere eksperter har presset på for at få et decideret prioriteringsorgan med bl.a. det argument, at det i dag er nødvendigt at spare andre steder i sundhedssystemet for at få råd til ny, dyr medicin til f.eks. kræftpatienter – med i nogle tilfælde en meget beskeden sundhedsmæssig gevinst.

Derfor har Danske Regioner for nylig foreslået at indføre et medicinråd, som bl.a. skal vurdere den ekstra effekt, som patienter har af ny medicin i forhold til nuværende standardbehandling. Rådet skal også inddrage omkostninger i beslutningerne om at tage ny medicin i brug, hvilket ikke sker i dag.

I Folketinget har der været modvilje mod at tale om prioritering, men Sophie Løhde åbnede i en kronik i Berlingske ved årsskiftet for en debat om det instrument med et signal om, at man fremover godt kan komme i en situation, hvor der ikke skal indføres ny medicin for enhver pris.

Den kommende prisaftale med lægemiddelindustrien kan således heller ikke alene håndtere udfordringen med de stigende medicin-udgifter, er vurderingen.

»Aftalen kan ikke stå alene. Der skal mere til, hvis det skal lykkes at holde udgifterne i ave. For bare at nævne et par ting er det for eksempel vigtigt, at sygehusene også fremover har fokus på medicinspild, og at Amgros fortsat er effektiv og kan opnå markante rabatter via udbud,« siger Sophie Løhde.

Desuden har sundhedsministeren i øjeblikket drøftelser med Folketingets partier om en række overordnede prioriteringsprincipper for indførelse af sygehusmedicin, som skal være en slags pejlemærker for indsatsen på området ude i regionerne.
Lægemiddelindustrien har ikke ønsket at kommentere udsigten til en ny aftale, og hvorfor man er gået med til bl.a. at hæve rabatterne.

Professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen vurderer, at der er tale om en »fornuftig aftale« og er overrasket over, at det er lykkedes at få sænket priserne med så meget som ti pct. Det er også væsentligt, at man nu løbende kan revidere referencepriserne, fremhæver han.

»Aftalen vil bidrage til at tage lidt af presset på sundhedsudgifterne. Men det aflyser ikke behovet for prioritering. Øvelsen har også i vid udstrækning rod i, at vækstrammerne for sundhedsvæsenet er uhyre beskedne,« siger Kjeld Møller Pedersen.