Afkriminaliseret købesex en succes i New Zealand

New Zealand formår i modsætning til de fleste europæiske lande at holde prostitution på et stabilt niveau. De har afkriminaliseret købesex og indført licens for bagmænd. Både V, DF og S mener, at det er interessant og vil kigge nærmere på erfaringerne fra New Zealand.

Foto: Simon Knudsen

Mens resten af Europa oplever en stigning i antallet af prostituerede, formår man i New Zealand at holde antallet af prostituerede på et stabilt niveau.

En helt ny opgørelse fra den newzealandske prostitutionskomité viser nemlig, at antallet af prostituerede ikke er steget. Rapporten anslår, at der i 2007 var 2.332 prostituerede i New Zealand.

»Rapporten viser, at antallet af prostituerede er forblevet mere eller mindre konstant, siden loven blev indført, og at de fleste sexarbejdere har det bedre under loven end før,« siger New Zealands vicejustitsminister Lianne Dalziel, der pointerer, at det også var formålet med den prostitutionslov, man indførte i New Zealand i 2003.

I modsætning til Sverige har det siden 2003 været lovligt at sælge og købe sex i New Zealand.

»Sexarbejderne er selv blevet inddraget og taget med på råd i hele processen omkring prostitutionsloven og de mange sociale initiativer, der er blevet indført. På den måde øger man sexarbejdernes faglighed, og de tilbyder den bedste rådgivning til hinanden,« siger Steen Schapiro fra seksualpolitisk forum.

Derfor mener han også, at politikerne i Danmark burde skæve til New Zealand, når de diskuterer, hvad man skal gøre for de prostituerede i Danmark.

Licensordning
I New Zealand har man indført en statsreguleret licensordning, som skal sikre, at administratorer - de såkaldte bagmænd og bordelejere - overholder en række krav til gode arbejdsforhold, og videregiver informationsmateriale om sexarbejderes rettigheder. Man kan desuden ikke arbejde som administrator, hvis man har en voldsdom, begået narkotikakriminalitet og lignende.

Den newzealandske model vækker også interesse hos Sexarbejdernes interesseorganisation (SiO).

»Man bliver nødt til at tage udgangspunkt i virkeligheden omkring os for at gøre vilkårene bedre. Og det mener jeg, at vi bedst selv har styr på. Vi sidder med en masse problemer, som folk ikke kender til, og derfor er det vigtig, at vi bliver inddraget,« siger Sus som er talsmand fra SiO, der især er positiv over, at prostituerede rådgiver og hjælper hinanden. Derfor opfordrer hun også politikerne på Christiansborg til at kigge på de gode erfaringer fra New Zealand.

Og politikerne vil også gerne se på erfaringerne, men der er dog intet, der tyder på, at vi får newzealandske tilstande i Danmark lige foreløbig.

Social- og ligestillingsordfører Ellen Trane Nørby (V) mener, at det er meget vigtigt at tale med de prostituerede selv og dem, der har daglig kontakt til dem. Hun er derfor allerede nu i gang med at lave aftaler om at besøge blandt andet Gadejuristen og Reden, der begge har daglig kontakt med prostituerede. Med hensyn til den newzealandske model skal den undersøges nærmere.

»Vi mangler konkret talmateriale og nøgterne vurderinger i Danmark, før vi kan vurdere noget. Men det er nærliggende også at kigge på New Zealands erfaringer, når vi kommer dertil,« siger Ellen Trane Nørby.

Hun bakkes op af Marlene Harpsøe fra Dansk Folkeparti, der mener, at det er meget vigtigt at tage de prostituerede med på råd.

Hos socialdemokraterne har man allerede stillet et beslutningsforslag om at nedsætte en kommission, der skal vurdere fordele og ulemper ved andre landes modeller.