Afhopper: Hizb ut-Tahrir fungerer som en sekt

Den islamiske organisation Hizb ut-Tahrir er bygget op som en sekt, hvor medlemmerne gradvist indoktrineres og betaler en procentdel af deres indkomst til foreningen, fortæller Muhammad Hee, tidligere medlem af Hizb ut-Tahrir.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En målrettet rekruttering blandt unge og svage muslimer, der har oplevet racisme og et betalingssystem, hvor medlemmerne betaler ti procent af deres nettoløn til foreningen. Sådan fungerer organisationen Hizb ut-Tahrir ifølge Muhammad Hee, en afhopper der i går valgte at stå frem for første gang i Jyllands-Posten.

Opbygningen af Hizb ut-Tahrir er identisk med andre sekter som eksempelvis Scientology. Det bekræfter Muhammad Hee.

»Det er helt klart sekt-lignende tilstande. Det kan jeg særligt se, efter at jeg er kommet ud af det og på afstand, og efter at jeg har undersøgt, hvordan andre sekter fungerer. Der er mange lighedstegn. Det er samme psykologiske og følelsesmæssige mekanismer og samme former for manipulation og pres, der tvinger folk ind i sekter,« siger Muhammad Hee.

Udover rekrutteringen og betalingssystemet ser Muhammad Hee andre sekt-lignende træk ved Hizb ut-Tahrir. Blandt andet at det er forbudt at stille kritiske spørgsmål ved organisationens holdninger, og hvis man endelig stiller et kritisk spørgsmål eller ikke loyalt udbreder holdningerne, bliver man ekskluderet.

»Alle medlemmer i Hizb ut-Tahrir er overbeviste om, at de arbejder for Gud, men virkeligheden er jo, at det er Hizb ut-Tahrir, som drager fordel af deres kræfter og arbejde, som de giver ganske gratis. Fordi de binder det hele op på Gud, får det folk til at stræbe og knokle uden at kræve noget igen fra bevægelsen,« siger Muhammad Hee.

Torben Ruberg Rasmussen, lektor på Mellemøststudier på Syddansk Universitet, har skrevet en bog om Hizb ut-Tahrir, og for ham er der ingen tvivl: Hizb ut-Tahrir er en sekt.

»Vi har at gøre med en meget lukket og religiøs enhed, hvis bærende logik er, at den hele tiden skal fastholde sektens egne sandheder i modsætning til samfundet. Og på den måde gøre sektens krav på medlemmernes hele liv og tilstedeværelse,« siger Torben Ruberg Rasmussen.

Hizb ut-Tahrir kalder sig et politisk parti, men ifølge Torben Ruberg Rasmussen er det ud fra en helt anden definition, end vi er vant til i Danmark.

»Der er en massiv grad af topstyring i Hizb ut-Tahrir. Og så er der en gradvis adgang til forskellige sandheder, inden man når frem til den helt store sandhed. Sådan er andre partier jo ikke bygget op, og det er med til at gøre dem til en sekt,« siger Torben Ruberg Rasmussen.

Klar til forbud
Efter at Muhammad Hee er stået frem, er diskussionen om, hvorvidt Hizb ut-Tahrir skal forbydes, blusset op igen. I øjeblikket er Rigsadvokaten ved at undersøge, om det er muligt at forbyde organisationen med den nuværende lovgivning, og det fik i går flere partier til at kræve, at Rigsadvokaten snart når en konklusion. Justitsminister Lene Espersen (K) er klar til at kigge på et forbud af organisationen.

»Hvis det viser sig, at Hizb ut-Tahrir virker ved vold og derved kan opløses ved domstolene, så mener jeg, det er den vej, vi skal gå,« siger hun til Ritzau.

Hverken Muhammad Hee eller Torben Ruberg Rasmussen mener, at et forbud af Hizb ut-Tahrir er det rigtige at gøre. Justitsministeren er dog også opmærksom på, at et forbud vil kunne øge interessen for Hizb ut-Tahrir.

»Jeg forstår godt argumentet med, at man skal være ekstremt varsom med at forsøge at stemple en organisation, for det kan gøre den endnu mere attraktiv for dem, der i forvejen føler sig rodløse. Men den vej, jeg mener, man med rimelighed kan sige, at et land altid må gå, det er den mulighed, grundloven giver os, hvor vi kan bede domstolene om at opløse en forening, der virker ved vold,« siger hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Fadi Abdullatif, talsmand for Hizb ut-Tahrir.