Afgifter alene ændrer ikke sukkerforbrug

Vi kan ikke udrydde nydelsesstoffer med afgifter og forbud, mener professor i forbrugeradfærd.

Nok er vi danskere prisfølsomme, men ikke mere, end at vi stadig vil købe de ting, der gør os glade og får os til at nyde livet, også selv om de bliver nogle kroner dyrere. Derfor vil Forebyggelseskommissionens ønske om højere afgifter på sukker og sodavand næppe få andet end marginal indflydelse på danskernes forbrugsvaner, mener professor i forbrugeradfærd på Syddansk Universitet, Søren Askegaard:

»Vi kan ikke udrydde nydelsesstoffer ved at gøre dem dyrere – eller for den sags skyld ved at forbyde dem. Det har vi jo også set med f.eks. cigaretter eller hash,« siger han. »En øget sukkerafgift vil måske få nogle marginale, i forvejen frelste grupper til at spise endnu mindre sukker. Men i det store billede opnår man formentlig kun at flytte efterspørgslen fra højkvalitet til lavkvalitet, hvis prisniveauet på alle sukkerholdige produkter får et ryk opad.«

Han forudser desuden øget grænsehandel i Tyskland og Sverige, hvis sukkerafgifterne sættes op:

»Og når først folk har købt flere paller colaer og Haribo i fem-kilos dåser med hjem, så spiser de altså også mere af det,« siger han.

Med et årligt forbrug på 60 kg pr. person er danskerne det mest sukkerforbrugende folkefærd i den vestlige verden. Samtidig er antallet af stærkt overvægtige danskere mere end fordoblet de seneste 20 år. Derfor er Regitze Siggaard, næstformand i landsforeningen for overvægtige, Adipositasforeningen, glad for ethvert tiltag, der kan forbedre danskernes kost:

»Vi vil ikke afvise, at en højere sukkerafgift kan have en vis effekt, men den kan ikke stå alene. Der er behov for at gøre noget på mange fronter,« siger hun. »Noget af det mest effektive vil være gradvist at mindske sukkerindholdet i f.eks. sodavand. Desuden skal det gøres både lettere og prismæssigt mere overkommeligt at få fat i de sunde fødevarer, f.eks. ved at sætte prisen ned på frugt og grønt. Men det handler også om at produktudvikle flere sunde fødevarer, f.eks. på fastfoodområdet. Prisen er kun ét parameter for overvægtige – hvis det kun var prisen, det handlede om, blev der nok spist mere havregryn og flere gulerødder.«

Ifølge Søren Askegaard er det helt andre ting end afgifter, der skal til for at ændre danskernes kostvaner:

»Først og fremmest skal vi slå et slag for en bedre madkultur. Og den indsats skal starte allerede i skolen. Ikke med fedt- og sukkerhysteri – der er i forvejen alt for mange skolepiger på slankekur – men ved at gøre børnene opmærksom på, at der er forskel på kvalitet,« siger han. »Det er jo ikke sådan, at bare fordi vi holder op med at spise sukker, bliver vi vældig sunde. Så risikerer vi bare, at folk spiser noget andet i stedet, som er endnu værre. Det land i verden, der har flest low fat- og kaloriefattige produkter, er USA. Det er også det land, der har den dårligste madkultur med hensyn til de rammer og ritualer, der sættes omkring måltidet, og den største andel af overvægtige borgere.«