Helt som forventet beskæftiger dimittenderne på det Kongelige Danske Kunstakademis afgangsudstilling sig med postkoloniale forhold, køn, race og seksualitet, men også alt muligt andet. Alt sammen med et modent, opvakt og fremtidsbærende udsyn, der vidner om, at de klassiske kunstarter består.
Uddrag af anmeldelsen:
»Det kan godt være, at Afgang 2022 har ladet sig farve af præcis samme samtid, men de er tydeligvis et hold af enere, der arbejder med hvert deres individuelle aftryk. Samtidig står de i samlet flok som et vedkommende hold med et godt og gennemtænkt materiale.
De kan godt sænke skuldrene, tage hårtotten ud af munden og springe ud i foråret og lade deres talent blæse i de retninger, som deres sind og samtid byder dem.«
Del: