En af danmarkshistoriens mest opsigtsvækkende injuriesager er ikke slut endnu. Fejden mellem koldkrigshistorikeren Bent Jensen og journalist Jørgen Dragsdahl fandt godt nok sin afslutning i Højesteret onsdag med en klar sejr til Dragsdahl, men den afgørelse er historikeren nu rede til at bringe foran Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.

»Jeg kan forsikre om, at jeg aldrig nogensinde lægger mig ned, så længe jeg er fysisk i stand til at stå op,« siger Bent Jensen.

Vinderen i Højesteret, Jørgen Dragsdahl, er »bedøvende ligeglad« med historikerens beslutning og kalder Bent Jensen hyklerisk.

»Jeg anser det for at være politisk teater fra en ekstremistisk fløj i dansk politik. Se på Bent Jensen og hans opbakning: De folk har ikke bestilt andet end at angribe EU og menneskerettighedserklæringer og alt sådan noget, og nu går de videre. Det er da ynkeligt – for ikke at sige patetisk,« siger han.

Det er bl.a. tidligere afgørelser i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der har overbevist historikeren og hans advokat, Karoly Németh, om, at de skal forsøge at bringe sagen videre. Det drejer sig blandt andet om sager om professionelle historikere i Polen og Ungarn, som har skrevet om opgøret oven på Den Kolde Krig, og som er blevet frikendt.

Forud for beslutningen ligger otte et halvt års juridisk tovtrækkeri og et flere årtier gammelt fjendskab mellem Bent Jensen og Jørgen Dragsdahl.

Kernen i retsopgøret har været, hvorvidt Jensen havde tilstrækkelig dokumentation til at beskylde Dragsdahl for at samarbejde med KGB som agent under Den Kolde Krig, sådan som historikeren gjorde i Jyllands-Posten januar 2007. Ordene på forsiden af avisen, »arkiverne har vist, at Dragsdahl var KGB-agent«, kickstartede for alvor striden.

Regningen skal betales

Efter tre afgørelser i byretten i Svendborg, Østre Landsret og Højesteret har Jørgen Dragsdahl fået det foreløbigt sidste ord i injuriesagen, der har været Danmarks dyreste: Koldkrigshistorikeren er idømt en straf på ti dagbøder á 1.000 kroner og en erstatning på 100.000 kroner. Desuden skal han betale hele Jørgen Dragsdahls advokatregning på mere end 500.000 kroner. Regninger der i øvrigt skal betales – uanset om sagen kommer for domstolen i Strasbourg eller ej.

Bent Jensen udtalte oven på dommen onsdag, at den vil få konsekvenser for forskeres ytringsfrihed.

»Når konsekvensen er, at man skal slæbes gennem tre retsinstanser og bruge størstedelen af sit liv på det – og ovenikøbet straffes med flere hundredtusinde kroner – er det klart, at det sætter en kolossal dæmper på andre forskere,« siger historikeren.

Det er dog ikke en udbredt holdning på landets universiteter.

»Når jeg taler med vores historikere, oplever de ikke en begrænsning af ytringsfriheden som følge af den dom,« siger Martin Bayer, leder af Institut for Kultur og Identitet på Roskilde Universitet.

Samme vurdering kommer fra Anders Holm Rasmussen, leder af Saxo-Instituttet på Københavns Universitet.

»Jeg kan slet ikke se, at den skulle have nogle begrænsninger for, hvad forskere – især samtidshistorikere – tør skrive,« fastslår han.

Heller ikke på Syddansk Universitet, hvor Bent Jensen selv har været ansat som professor i omkring 20 år, er der frygt at spore:

»Sagen bunder i gammelt, personligt nag og fjendskab. Det er jo ikke det, som historikere normalt udtaler sig om. De vil altid åbne munden, hvis det er relevant for deres forskning,« siger Jesper Carlsen, leder af Institut for Historie på universitetet.

Det handler om, at historikere ikke må sige noget ukorrekt. Sådan lyder det fra både Thorsten Borring Olesen, afdelingsleder ved Historie og Klassiske Studier på Aarhus Universitet og Marianne Rostgaard, leder af Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet.

»Forskere har en pligt til at ytre sig. Men de har også en pligt til at undersøge tingene ordentligt. Det er dét, sagen handler om. Ikke ytringsfrihed,« understreger Marianne Rostgaard.

Men de samstemmende udsagn rokker ikke ved Bent Jensens påstand:

»He-he-he. Ved du hvad? De udtalelser kommer jo fra nogle mennesker, som er så pæne og konforme og systemtro, at de aldrig kunne finde på at skrive om en mand som Dragsdahl,« siger han.