Ældreudgifter eksploderer i yderkommuner

Udkantsdanmark er blevet til Ældredanmark. På blot seks år er antallet af kommuner, hvor hver fjerde indbygger er over 65 år mere end tredoblet. Men udviklingen forbliver ikke kun et udkantsproblem.

Som frivillig tager 70-årige Inga Juul sig af 20 lokale gymnastikhold. Samme engagement lægger hun i byens medborgerhus og velkomstkomité for kommunens omkring 100 flytgninge. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN

Det vakte bekymring op gennem 00erne. At fremtidens Danmark ville blive befolket af så mange ældre borgere, at det potentielt ville slå landet økonomisk ud af kurs. Skibet Danmark blev tynget af en last, der fik det lidet flatterende navn »ældrebyrden«.

Stigende udgifter til pensioner, hospitaler og ældrepleje gør befolkningsudviklingen til en større trussel mod økonomien end finanskrisen, lød konklusionen fra Den Internationale Valutafond i en analyse i 2009.

»Man talte ned til de ældre, og fortalte dem, at de var en byrde. Det var en helt forkert retorik, og derfor faldt man i den modsatte grøft og holdt helt op med at tale om demografi i den offentlige debat. Vi glemte nærmest, at der er demografiske udfordringer, og at de rammer skævt. Men vi bliver nødt til at tale om det, som det er: Når befolkningssammensætningen ændrer sig, har det nogle realøkonomiske konsekvenser,« siger formand for Kommunernes Landsforening Martin Damm (V).

Ældrebyrden blev et fyord, og debatten døde ud. Men den økonomiske bekymring forsvandt ikke. Tværtimod er den i dag underbygget af realiteter.

På blot seks år er antallet af kommuner, hvor flere end hver fjerde indbygger er over 65 år gået fra to ø-kommuner i 2010 til ni kommuner i 2016. Det viser en opgørelse, som Berlingske Research har lavet på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Der er blandt andet tale kommuner som Læsø, Bornholm, Langeland og Odsherred. Med andre ord er det, der blev døbt »Udkantsdanmark«, blevet til »Ældredanmark«.

Resultatet er et skævvredet Danmark med unge byer og gamle lokalsamfund. Og udviklingen accelererer lige nu, forklarer seniorforsker i regional udvikling ved Nordregio under Nordisk Ministerråd Rasmus Ole Rasmussen.

»Vi befinder os i en periode, hvor andelen af ældre i forhold til erhvervsaktive i yderområderne virkelig accelererer. Det tog fart omkring 2010, og fra 2012 begyndte det virkelig at gå stærkt,« siger han.

På Ærø, Læsø og Langeland er flere end hver tredje indbygger over 65 år, og det kan mærkes på økonomien.

Kan man tale om, at fremtidsscenariet om, at ældrebyrden ville lamme økonomien, er indtruffet i nogle af de lokalsamfund, hvor knap hver tredje er over 65 år?

»Det må man sige. Men der er stor forskel på, hvordan yderkommunerne magter at håndtere de økonomiske udfordringer,« siger Rasmus Ole Rasmussen.

Udviklingen er på vej til Nordsjælland

På listen over de ti kommuner med den største andel af ældre indbyggere er Hørsholm Kommune i dag den eneste kommune i Region Hovedstaden. Men i fremtiden får den nordsjællandske kommune følgeskab af bynære kommuner som Allerød, Fredensborg, Rudersdal og Gentofte. Også her vil flere end hver fjerde borger være over 65 år, når vi rammer 2045.

»Derfor er det vigtigt at interessere sig for de tiltag, som yderkommunerne arbejder på i disse år. Det er nemlig begyndelsen på de svar, der skal gives i hele samfundet de næste 50 år,« siger Rasmus Ole Rasmussen.

Andelen af pensionerede indbyggere har nemlig kæmpe økonomisk betydning for de enkelte kommuner. Det kan blandt andet ses på forskellen i udgifter til ældreomsorg.

Mens indbyggerne i Ishøj Kommune hver betaler 6.102 kroner årligt til ældreomsorg, må borgerne på Læsø slippe hele 18.634 kroner – mere end tre gange så meget.

Konsekvensen er ifølge kommunalforsker fra KORA Kurt Houlberg, at mange kommuner må hive sparekniven frem og i gang med effektiviseringer: når andelen af ældre i kommunen stiger, kan der blive længere mellem de offentlige busser, biblioteker, borgerservicekontorer og ældrecentre, ridser kommunalforskeren op.

Og selvom udligningsordningen mellem landets kommuner råder bod på en del af uligheden, så klarer den ikke alt.

»Den samlede pose penge bliver ikke større, fordi der bliver flere ældre. Lidt simpelt kan man sige, at hvis der bliver ti procent flere ældre i alle kommuner, får den enkelte kommune ikke mere i generelle tilskud,« siger han og vender tilbage til det berygtede begreb »ældrebyrde« .

»Skal man tale om ældrebyrde, skal man have for øje, at det ikke er en byrde per automatik. Det kan det være i nogle kommuner og ikke i andre – afhængig af de ældres formue og sundhed.«

Nykøbing Strandhuse på Falster er det sted i Danmark, hvor andelen af indbyggere på over 65 år er størst - ud af de 291 personer, der bor i sommerhusområdet er 223 mænd og kvinder over 65 år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard.

Lokalsamfund drevet af aktive ældre

Når ressourcerne svinder ind, skal de ældre selv på banen. Mange kommuner efterspørger i dag de ældres frivillige hænder, siger seniorforsker Rasmus Ole Rasmussen.

»Nogle kommuner har været meget fremsynede i forhold til at tænke over, hvordan man kan involvere den ældre del af befolkningen i aktiviteter, der dækker nogle af kommunens opgaver, og som måske også får ældre til at betale en lille smule skat. Det bliver afgørende for kommunernes fremtidige økonomi,« siger han.

Det er den pensionerede folkeskolelærer Inga Juul fra byen Hørve i Odsherred Kommune et eksempel på. Hun sidder i styregruppen for oprettelsen af et lokalt medborgerhus, er formand for 20 gymnastikhold og hjælper kommunens 100 flygtninge med at organisere deres hverdag. Og så laver hun mad til 40 enlige ældre hver tirsdag aften.

70-årige Inga Juul er med andre ord uundværlig for det vestsjællandske bysamfund, der har landets sjettestørste andel af borgere over 65 år.

I Vallekilde-Hørve Fritidscenter på Vestsjælland er det 71-årige gymnastikinstruktør Inga Juul, der bestemmer - det er både børn og voksne klar over. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN.

»Jeg gør det jo af ren medmenneskelighed, men jeg kan da også godt mærke, at kommunen påskønner det,« fortæller hun Berlingske i Vallekilde-Hørve Fritidscenter, hvor hun, da Berlingske møder hende, holder juleafslutning for et junior-pige-gymnastik-hold.

Odsherred Kommune gav i år Inga Juul den lokale Ildsjælspris. Formodentlig i håb om, at hun er prototypen på en frivilligt hårdtarbejdende pensionist i fremtidens Danmark.

Dette er første del af artikelserien.