Coronakrisen har ramt de ældre hårdt.

Ingen besøg, begrænset mulighed for at komme ud og utryghed er realiteten for mange ældre på plejehjem og i hjemmeplejen.

Samtidig kan muskelkapaciteten og førligheden svinde ind hos de ældre, hvis de ligger mere ned og kommer mindre ud.

Det bekymrer i landsforeningen Ældre Sagen, ikke mindst fordi udsigterne til forandring og genåbning stadig er uklar.

»Vi efterspørger en kortsigtet plan for, hvad vi gør, så man overhovedet kan overleve derude. Både åndeligt, men også fysisk,« siger Bjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen.

De mange ældre har brug for genoptræning og rehabilitering, så de kan hjælpes tilbage til et liv med en sund styrke igen. Samtidig er det også vigtigt med retningslinjer for, hvordan de ældre kan komme i kontakt med deres pårørende igen, siger Bjarne Hastrup.

»Skrækscenariet er, at isolerede demente mennesker får en depression eller bliver voldsomt udadreagerende, fordi de ikke forstår, hvad det er for en situation, de er i. Skrækscenariet er også, at når vi endelig åbner, så har mange mistet deres førlighed eller kan ikke genkende deres pårørende,« siger direktøren.

I en normal dagligdag er det de pårørende og frivillige, der sammen med de ældre sørger for, at de kommer ud. Personalet tager sig mere af de livsnødvendige funktioner som personlig pleje og rengøring. Ældre Sagen er derfor nervøs for den mentale sundhed, da de pårørende og frivillige er essentielle for, at de ældre kan have en anstændig tilværelse og god livskvalitet.

»Det er en dybt smertefuld situation for ældre og pårørende, at man ikke kan se hinanden. Man bliver skuffet, bekymret og til sidst ulykkelig over, at man ikke kan komme i kontakt med nogen. Det kan føre til en depression, som det tager lang tid at komme ud af igen,« lyder det fra Bjarne Hastrup, der efterspørger nye løsninger til, hvordan ældre kan være sammen med pårørende.

Ældre Sagen bakker op om regeringens retningslinjer, men efterspørger investeringer i IT-løsninger, der skal gøre plejehjemmene mere digitaliserede, så de kan hjælpe beboerne med at komme i kontakt med deres pårørende.

For at hjælpe de ældre har Ældre Sagen oprettet en »ældretelefon«, hvor ældre kan ringe og blive matchet med en af de mere end 22.000 frivillige, som de kan tale med. Det kan både være om bekymringer om coronavirus, men også religion og eksistentielle tanker.

Hårde fysiske konsekvenser

Isolationen har både hårde mentale og fysiske konsekvenser.

Det, at de ældre kommer så lidt udenfor og op af sengen eller stolen, har en stor indvirkning på de ældres muskelkapacitet.

»Hvis man sidder stille eller ligger i sin seng i en uge, så mister man 20 procent af sin muskelkapacitet. Vi er bange for, at nogle ældre ikke kan komme ud af sengen eller op fra stolen, når det her er ovre. Hvad bliver det så for en tilværelse for dem på den anden side?« siger direktøren.

Bjarne Hastrup kalder det derfor for nogle »fortvivlende medmenneskelige problemer vi står overfor«, da de ældre er påvirket både mentalt og fysisk under coronakrisen.

 

Ministeren vil samle relevante parter

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) skriver i et skriftligt svar til Berlingske, at han ønsker at samle relevante parter for at vurdere situationen på plejehjemmene.

»Jeg deler Ældre Sagens bekymring for, hvad det kan betyde for ældres helbred at være isoleret. Det er vigtigt, at vi på den bedst mulige måde afvejer de ældres og pårørendes behov for samvær over for behovet for at beskytte mennesker, der bor på plejehjem, mod at blive smittet med COVID-19. Sundhedsstyrelsen vil sætte sig sammen med relevante parter – herunder også Ældre Sagen – for at vurdere hvordan og hvornår, vi sikkert kan begynde at åbne for besøg på plejehjem mv,« skriver ministeren.