Ældre mand får tre et halvt år for skattesvig

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En 73-årig boligspekulant er ved Københavns Byret blevet idømt tre og et halvt års fængsel, og får oveni fængselsdommen en bøde på mere end ni millioner kroner.

Manden er dømt for skattesvig og skyldnersvig. På grund af den dømtes høje alder skal han dog kun afsone et halvt år af sin fængselsdom, da resten af afsoningen er gjort betinget, skriver Ekstra Bladet.

Udover bødestraffen og fængselsstraffen får han konfiskeret en ulovlig fortjeneste på 13 millioner kroner, som han tjente på at sælge sin private villa i Frankrig.

I alt tiltalte bagmandspolitiet den 73-årige for at have snydt statskassen for 14,3 millioner kroner. Han angav nemlig sine skattepligtige indtægter omkring 34 millioner kroner for lavt ifølge tiltalen.

Samtidig blev han dømt for at have stukket en fortjeneste på et boligsalg i egen lomme, selvom han skyldte kreditorer mere end en halv milliard kroner.

Sagen har været undervejs siden 2012, hvor SKAT anmeldte den 73-årige, skriver Ekstra Bladet.

BNB