Ældre mand dør efter brand på plejehjem i Valby

Der udbrød søndag brand på et værelse på et plejehjem i Valby. Beboeren i værelset er mandag død.

Arkivfoto: Politiet i Norge efterlyser 53-årige Stig Millehaugen, der efter en udgang ikke er vendt tilbage til et fængsel i Trondheim, hvor han afsoner en dom for drab. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En mand i 70erne er afgået ved døden, efter at der søndag udbrød brand på hans værelse på et plejehjem i Valby.

Det oplyser Københavns Politi til B.T.

Politiet modtog kort før klokken 19 søndag aften en anmeldelse om branden på plejehjemmet på Carl Jacobsens Vej.

Manden, der er født i 1943, blev reddet ud og bragt på hospitalet, hvor hans tilstand blev betegnet som kritisk. Men det har ikke været muligt at redde mandens liv, og mandag er meldingen fra politiet, at han er afgået ved døden.

Det var søndag aften ikke muligt for politiet endnu at sige noget om årsagen til branden, der var begrænset til det ene værelse. Ilden blev slukket søndag.

Den ældre mands pårørende blev søndag underrettet.

/ritzau/