Ældre mænd har den højeste selvmordsrate i Danmark

Ældre mænd er den gruppe, der har den højeste selvmordsrate i Danmark. Eksperter mener, at kommunernes indsats for at forebygge er for ringe.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Siden 1980 er antallet af selvmord i Danmark mere end halveret fra 1600 til 600 om året. Gruppen af ældre mænd over 80 stadig er stadig den med den højeste selvmordsrate, og det er bekymrende, mener psykolog og leder af Enhed for Selvmordsforebyggelse på Aalborg Universitet Jan-Henrik Winsløv ifølge Jyllands-Posten.

»Når man i årevis har kendt til, at den her gruppe er en højrisikogruppe, er det for dårligt, at der ikke bliver gjort mere,« siger han til avisen.

Selvmordsraten, der angiver antallet af selvmord pr 100.000, lå i 2013 på 11 i gennemsnit, mens den for 80-84-årige mænd lå på 37 og for 63 for mænd på 85 og derover.

Ph.d. og seniorforsker Annette Erlangsen har forsket i ældre mænd og selvmord, og hun peger på de skjulte depressioner, som mange ældre mænd har, som en af årsagerne til problemet, skriver Jyllands-Posten.