At et stigende antal mænd vælger at sætte børn i verden, selv om de har passeret de 40 år, behøver ikke at betyde, at de halser bagefter de yngre fædre. For de ældre kører karrieren nemlig allerede på skinner, realkreditlånet er der styr på, og i det hele taget har de en livserfaring, der gør, at de meget vel kan være bedre til at prioritere deres børn. Ikke mindst hvis de har børn i forvejen og ved, hvad de går glip af, hvis ikke de er nærværende i børnenes dagligdag, mener mandeforsker Kennet Reinicke fra Roskilde Universitet.
»De ældre har mere livserfaring og er måske også bedre i stand til at sige fra over for en arbejdsgiver i hverdagen. Når de har fået deres første børn, har de sikkert været midt i skabelsen af deres karrierer med det stress og virvar, der følger med det,« siger han.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at dobbelt så mange nyfødte i dag har fædre, der er 40+ sammenlignet med for 25 år siden, svarende til godt 12 procent af de 59.000 børn, der kom til verden i 2011. Én ud af 100 nyfødte har endda en far, der er ældre end 50 år. Hvor mange af dem, der har børn i forvejen fra et tidligere ægteskab eller forhold, viser tallene ikke. Men omtrent 40 procent af alle ægteskaber går i opløsning, og forskning peger på, at mænd, der i et ny forhold ender sammen med en kvinde uden børn, har en større chance for at få børn selv igen. Det fortæller professor i sociologi ved Aalborg Universitet Lisbeth B. Knudsen.»Der er også en teori om, at man gerne vil bekræfte et nyt forhold over for hinanden ved at få et barn,« siger hun som en mulig forklaring på stigningen i fædrenes alder.Ikke kun mændenes egne erfaringer kan ruste dem bedre til at fylde faderrollen flot ud. Diskursen om fædres rolle har nemlig også forandret sig i samfundet omkring dem, fortæller Kenneth Reinicke,
»I dag kan du jo ikke åbne en avis eller et blad, uden at der står, at nu skal mænd være nærværende og engagerede i børnene. Dem, der vælger at få børn i en sen alder, har nok tænkt mere over, hvilken slags far de vil være. Det tror jeg ikke, at man tænker så meget over, hvis man er 23 år,« siger han.
En velfungerende familie er i højsædet
Børnerådets formand, Per Larsen, ser ikke noget problem i, at fædrenes alder stiger.
»Vi har i Børnerådet foretaget en stor undersøgelse om, hvad børn anser som det gode familieliv. Svaret var entydigt, at den gode familie bare er en, der fungerer, og hvor man har et godt samspil. De er ligeglade med, hvor gamle deres fædre er, bare de interesserer sig for dem og er villige til at give en hånd med,« siger Per Larsen, der ligesom Kenneth Reinicke mener, at de modne mænd måske netop har bedre tid til at interessere sig for deres børn.
Rent helbredsmæssigt er der ikke den store grund til at bekymre sig om de børn, som de ældre fædre er ophav til. I perioden 1986 til 2011 steg gennesnitsalderen for en fødende kvinde fra 27,9 år til 30,7 år, og i 2009 blev 2.080 børn født af mødre i alderen 40 til 49 år. Det er en tredobling siden 1986. For nybagte fædre er gennemsnitsalderen steget fra 30,8 år til 33,5. Hidtil har forskning koncentreret sig om betydningen af mødres alder for graviditeter og børns sundhed. Men ny forskning peger nu også på, at børn af ældre mænd har en let øget risiko for autisme, mongolisme og dværgvækst. Årsagen er, at jo ældre mænd bliver, desto flere af deres sædceller muterer. Oftest bliver de dog udkonkurreret af de raske, fortæller forskningsleder på Rigshospitalets Klinik for Vækst og Reproduktion Ewa Rajpert-De Meyts:
»Så vi ser ikke, at der er sket en proportional stigning af børn, der bliver født med særlige genetiske problemer eller sygdomme, fordi flere ældre mænd får børn. Men der er en let øget risiko.«