Den værste helbredsskavank, som Ole Banner-Voigt på 77 år har haft, er en fibersprængning.

Han gør også meget for at holde sig i god form. Tre gange om ugen mødes han med klubkammeraterne i Blovstrød Løverne, en af landets største løbe- og motionsklubber, til ti kilometer rask »powerwalking«, hvor de holder en fart på syv kilometer i timen.

»Det er helt centralt for mig at motionere og bevæge mig. Det betyder meget, at jeg føler mig sund og rask,« siger han.

Mange er som Ole Banner-Voigt. Ældre danskere strutter af sundhed. De lever længere og længere. Deres knogler er kernesunde, og de rammes ikke af sygdom i nær samme omfang som deres forgængere, fremgår det af tal fra forskere og sygehuse.

For eksempel er der sket et markant fald i andelen af ældre danskere på 65 år og derover, som rammes af hoftebrud; en af de mest udbredte og potentielt dødelige »ældresygdomme«.

Ifølge en opgørelse, som professor Bo Abrahamsen har lavet for Berlingske på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, er »brudraten« blandt ældre, det vil sige risikoen for at brække hoften – lårbenshalsen – faldet med ti pct. fra 2006 til 2014.

»Det er en meget glædelig udvikling, og noget af forklaringen kan være, at stadig flere sættes i medicinsk behandling for at forebygge osteoporose (knogleskørhed, red.). Men det spiller også ind, at tobaksforbruget er faldet, at færre er undervægtige, og at der er øget fokus på at dyrke motion og spise sundt,« siger Bo Abrahamsen, der er osteoporose-forsker og overlæge på Holbæk Sygehus.

Med den nye opgørelse fortsætter en tendens, som også slår igennem andre steder i det danske sundhedsvæsen.

På Odense Universitetshospital er aktiviteten på ortopædkirurgisk afdeling, der traditionelt behandler mange ældre patienter, faldet så meget, at man netop har været nødt til at nedlægge fire lægestillinger. Blandt andet er der de seneste to år – efter mange års vækst – konstateret en nedgang i antallet af indgreb, hvor ældre får indopereret kunstige knæ eller hofter.

Højkonjunkturens bonus

Den positive udvikling ses også på andre store sygdomsområder, f.eks. hjerteområdet, hvor dødeligheden styrtdykker.

Forskere i »sund aldring« peger desuden på, at middellevetiden er vokset i en årrække, og at nutidens ældregenerationer i det hele taget ser ud til at høste frugterne af højkonjunkturen i årtierne efter krigen.

»De ældre er ikke en homogen gruppe. Men i generelle termer kan man sige, at den generation af ældre, vi har nu, har haft stabile arbejdsliv, stigende indkomster, ja ganske enkelt stigende velfærd,« siger lektor i etnologi Astrid Pernille Jespersen, Center for Sund Aldring ved Københavns Universitet.

Det er således effekten af et helt livsforløb på solsiden, der slår igennem nu. De ældre har haft en langt bedre ernæringstilstand og et sundere barne- og voksenliv, som betyder, at de kommer ind i alderdommen som mere robuste personer og med mere robuste kroppe, end deres forgængere gjorde.

Tilsvarende er det den første generation, som nærmest hele deres liv er blevet udsat for diverse sundhedsanbefalinger. Når forskerne interviewer de ældre, peger de alle på vigtigheden af at spise fisk, få nok væske, spise vitaminer, få en varieret kost og i det hele taget holde sig raske.

»De ældre mellem 65 og 75 år er på mange måder en meget veldisciplineret generation. Hovedparten er vokset op med Karoline-kogebøger og gode statslige råd og kampagner, som gør dem meget bevidste om vigtigheden af det sunde valg,« siger Astrid Pernille Jespersen.

Det gælder også mange af de ældre medlemmer af Blovstrød Løverne. Ole Banner-Voigt er meget opmærksom på, at der kommer fisk på bordet, og at han ikke spiser for meget.

Men selv om sund mad og motion er meget i fokus, fremhæver både Ole Banner-Voigt og en anden af »power-walkerne«, Jytte Winsløw, 66 år, et andet aspekt, som er mindst lige så vigtigt for dem, nemlig det sociale samvær i klubben. Det betyder noget at være sammen med andre, og en del af medlemmerne rejser også sammen til f.eks. stævner overalt i Europa.

»Det gør meget for ens humør at være med hér. Man ved, at de andre står og venter, og så kommer man ud ad døren, også selv om det er mørkt og regner,« siger Jytte Winsløw.

De næste generationer

Det er dog et åbent spørgsmål, om helbredsfremgangen blandt ældre danskere vil fortsætte. Forskerne begynder at se tegn på, at de fremtidige ældregenerationer – dem mellem 55 og 65 år – måske vil komme til at skrante mere, når de kommer op i pensionsalderen.

I hvertfald konstateres der relativt flere brud i disse aldersgrupper end blandt deres forgængere. De kommende ældregenerationer vil formentlig også i større udstrækning komme til at betale regningen for langvarige livsstilsproblemer og overvægt.

Man mangler også endnu at se den fulde effekt på danskernes alderdom af andre typer nedslidning som f.eks. stress og depressioner, som fylder stadig mere i sygdomsbilledet. Derfor begynder forskere nu at tale om, at den nuværende helbredssucces måske desværre kun er et mellemspil, og at det kan komme til at gå ned ad bakke for de næste generationer af ældre.