Ældre ansatte fyres oftere i den offentlige sektor end i den private

Ifølge en gennemgang af fyringssager blandt djøfere bliver der i den offentlige sektor fyret langt flere ældre end i det private.

Ifølge en gennemgang af fyringssager blandt djøfere bliver der i den offentlige sektor fyret langt flere ældre end i det private. Fold sammen
Læs mere

Det offentlige arbejdsmarked stikker langt oftere fyresedler til modne og ældre medarbejdere, end det private arbejdsmarked gør.

Det konkluderer fagforbundet Djøf, der bl.a. organiserer landets jurister og økonomer, efter at have været involveret i knap 3.000 fyringssager de seneste to år.

Her fylder sagerne om fyringerne af offentligt ansatte medlemmer over 50 år en alt for stor andel, mener formanden for de offentligt ansatte i Djøf, Sara Vergo.

»Det lader til, at der i det offentlige er en kultur, hvor ældre synes at være lidt mere støvede,« siger hun.

»Men det er for dyrt og dumt at fyre seniorer, hvis det sker ud fra argumentet, at de ikke følger med tiden. Så må de tilbydes noget efter­uddannelse, for det nytter ikke noget med arbejdpladser, der kun består af unge. Erfarne medarbejdere er guld værd. De er kulturbærere, og de har en stor viden,« siger Sara Vergo.

Djøfs gennemgang af forbundets fyringssager for de offentligt ansatte viser, at hele 35 procent af sagerne sidste år drejede sig om medlemmer på 50 år eller derover. Det på trods af, at aldersgruppen kun udgør 21 procent af alle de offentligt ansatte Djøf-medlemmer.

Samme mønster ses slet ikke for de privatansatte: Her omhandlede kun 26 procent af fyringsagerne Djøf-medlemmer over 50 år. Det svarer nogenlunde til aldersgruppens andel af de privatansatte medlemmer.

Ifølge Djøf giver det ikke mening, at stat, kommuner og regioner i langt højere grad end private arbejdsgivere smider det grå guld på gaden, når politikere – og dermed også staten – hele tiden taler om, at danskerne skal blive længere tid på arbejdsmarkedet.

For mindre end en måned siden indgik regeringen og Dansk Folkeparti således en aftale om »flere år på arbejdsmarkedet«, som det hedder. Ifølge aftalen skal der nedsættes en tænketank »for et længere og godt seniorarbejdsliv«, lyder det. Tænketanken skal komme med bud på, »hvordan seniorer i højere grad end i dag fastholdes på arbejdsmarkedet«.

Sara Vergo, opfordrer de offentlige arbejdsgivere til i langt højere grad at »gå forrest og vise, at der sagtens kan være plads til seniorer«.

»Som på så mange andre områder bør det offentlige her være first mover,« siger hun.

Dem over 55 står for skud

Venstres fungerende politiske ordfører, Louise Schack Elholm, kalder det »fint, at Djøf råber op med det her«. Hun tilføjer, at det derfor er »oplagt, at de forskellige offentlige sektorer får set nærmere på, om der nogle steder er deciderede problemer med at kunne bruge seniorer«.

»Man skal passe på med at lægge alt for rigi­de strukturer ned over sektorerne – hverken i forhold til ansættelsesstop eller i forhold til at hyre eller fyre, for der kan være årsager til, at det er nødvendigt. Selvfølgelig skal man passe på ikke forfølge bestemte medarbejdergrupper og undlade at have eksempelvis seniorer ansat, men det skal altid være ud fra, hvad der er godt for de enkelte medarbejdere og for institutionerne,« siger hun.

Ifølge formand Sara Vergo kan Djøf se, at det i særdeleshed er dem på 55 år eller derover, der må stå for skud, når det offentlige fyrer. Når det gælder de 60-64-årige, udgør de blot fire procent af de offentligt ansatte djøfere, men indgår i syv procent af sagerne om fyringer af djøfere i det offentlige. Når det alene gælder djøfere i denne aldersgruppe i staten, er tallene henholdsvis fire og ni procent.

»Vi er nødt til at anerkende, at ældre medarbejdere også er meget værd. Man sender lidt et signal her, at de ikke er ligeså meget værd, når det gang på gang tilsyneladende er dem, der bedst kan undværes,« siger hun.

Hun gætter på, at arbejdsgivere også skeler til lønudgifterne, når der afskediges:

»Det kan også være, at man vælger at beholde unge med tre års anciennitet frem for den ældre med 30 år, fordi det sparer lønkroner. Uanset hvad er det et problem, i og med vi alle skal blive længere på arbejdsmarkedet.«

Sara Vergo tilføjer, at regeringens tænketank bør se nærmere på, hvorfor det lader til at være sværere for seniorerne i det offentlige.

Borgmester ønsker seniorpolitik

Også i kommunerne oplever ældre djøfere i højere grad at blive fyret. Således indgår djøfere på 55 år eller ældre i 17 procent af fyringssagerne om djøfere i det kommunale, mens aldersgruppen blot udgør ni procent af de kommunalt ansatte djøfere.

Kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune og medlem af økonomiudvalget Carl Christian Ebbesen (DF) er fortaler for, at kommunerne får en egentlig seniorpolitik for de omkring 45.000 medarbejdere på en af landets største offentlige arbejdspladser.

»Der er ingen tvivl om, at det er en udfordring at holde på seniorer i det offentlige. Enhver god leder ved, at en medarbejder på 50 år, kan man have i mange år. Man ved, at det grå guld er pålideligt. Derfor er det en god idé med en personalepolitik på dette område,« siger han:

»Jeg kan godt genkende problemet her i København. Ikke at vi skal have flere medarbejdere, end der er brug for. Det, der bare er afgørende her, er, at man måske til tider har ment, at det var nemmere at komme af med en medarbejder på vej på pension end en yngre medarbejder. Sådan skal det ikke være. Det er en forkert indstilling, en skrævvridning.«

Og den eksisterer stadig, denne skævvridning?

»Ja, men mere en ubevidst indstilling,« siger Carl Christian Ebbesen og tilføjer, at Dansk Folkeparti »gennem årene har gjort en masse for at motivere folk til at blive på arbejdsmarkedet.

Men, understreger han, en senere tilbagetrækningsalder bliver »DFs politik«.