Ældre ægtefolk dør med kort mellemrum

Når et ældre menneske mister sin partner, er det så radikal en ændring af den trygge, vante hverdag, at flere selv bukker under kort efter. Fysiske og psykiske mén rammer ældre hårdt, siger eksperter.

Knud-Erik Engelstoft er 85 og mistede for fem år siden sin kone gennem 49 år. En livsmodsgruppe hjalp ham igennem ensomheden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares

Man skal ikke børste sneen væk fra mange gravsten på de danske kirkegårde for at finde en inskription, der viser, at to ægtefolk er døde kort efter hinanden. For når den ene ægtefælle går bort, stiger risikoen for, at partneren også giver slip på livet kort tid efter, fortæller en række fagfolk.

»Det er veldokumenteret, at der er overdødelighed for ægtefæller i årene efter den andens død. I Danmark har vi endnu ingen præcise tal på omfanget, men i den vestlige verden er fænomenet almindeligt kendt,« siger Kaare Christensen, professor ved Syddansk Universitet og leder af Dansk Center for Aldringsforskning.

Både de ældres fysiske og psykiske helbred kan komme i fare, når deres ægtefælle dør, fortæller professoren.

»Når man i forvejen bruger næsten alle sine resurser på at holde sig kørende i hverdagen, skal der ikke så meget til, før boblen brister. Og det kan den nemt gøre, når partneren dør, så man bliver revet ud af sin trygge, vante hverdag,« siger Kaare Christensen.

Mange ældre har eksempelvis ikke overskud til at lave mad, tage medicin, gøre rent og komme ud at se andre mennesker, når de sørger over tabet af en ægtefælle.

»Og alle de faktorer kan være med til at svække et i forvejen skrøbeligt, ældre menneske,« siger han.

FORTÆL: Hvordan kom du videre efter din partners død?

LÆS: Præstens råd om at håndtere sorg

En sårbar gruppe

Hos Ældre Sagen hører man også jævnligt om, at ældre ægtefæller går bort med kort tids mellemrum.

»Nogle gamle mennesker bakker ud af livet, når de, der står dem nær, går bort. De føler, at tæppet bliver revet væk under fødderne på dem, og deres førhen så trygge tilværelse med partneren krakelerer,« siger foreningens ældrepolitiske konsulent, Margrethe Kähler.

Og der er ingen tvivl om, at ældre mennesker bliver ramt ekstra hårdt af psykiske følgesygdomme som depression efter partnerens død, siger hun.

Det skyldes blandt andet, at de har svært ved at tale med andre om deres sorg, fordi deres generation ikke har tradition for at gå til psykolog eller terapeut. Samtidig har de færreste et større netværk, de kan søge hjælp hos, da mange af vennerne er døde eller flyttet på plejehjem. Og de efterladte har typisk ikke kræfter til at opsøge de få raske, der er tilbage, siger Margrethe Kähler:

»Så når partneren dør, står den efterladte ofte meget alene tilbage. Og det er enormt hårdt for dem at etablere nye kontakter, der kan hjælpe dem ud af sorgen.«

LÆS OGSÅ: Livet går videre efter Malu

Opsøg sorggrupper

Enlige, sorgramte ældre kan søge støtte i landets sorg- og livsmodsgrupper, som har eksisteret siden 2004. Ifølge initiativtageren kalder flere af medlemmerne gruppen for deres »nye familie«.

»Mange af de ældre siger, at livsmodsgruppen har været altafgørende for, at de er kommet videre i livet,« siger Vibeke Mejer Jensen, som selv leder afdelingen i Århus.

Hun opfordrer især landets enlige ældre mænd til at opsøge grupperne, som er domineret af kvinder.

»Vi ved eksempelvis, at flere ældre mænd tager livet af sig selv efter ægtefællens død. Og det hænger sammen med, at kvinder er bedst til at søge hjælp,« siger hun.

Livsmodsgrupperne findes foreløbigt i Århus, København, Kalundborg, Vejle og Skagen.

LÆS mere om, hvad børn, unge, voksne og midaldrende danskere bekymrer sig om i hverdagen på vores temasider: Er du utryg, Danmark?