Advokater: Retshjælpen halter

Mens Retsplejerådet blåstempler den nye retshjælpsordning, slår landets advokater alarm for retssikkerheden. Svage borgere bliver ladt i stikken, lyder det.

Foto: Andreas Beck
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den offentlige retshjælp skal sikre, at også borgere, der ikke selv har råd til en advokat, kan få juridisk hjælp - men siden 2007, da reglerne for retshjælp blev ændret, er de offentlige udgifter til retshjælp ved advokat faldet markant fra 21 til 24 mio. kroner årligt til seks til ti mio. kroner årligt. Der er imidlertid ingen tegn på mangler i retshjælpen, lyder konklusionen i en netop offentliggjort betænkning fra Retsplejerådet. Landets advokatstand er imidlertid lynende uenige og frygter for retssikkerheden.

Brancheforeningen Danske Advokater og Advokatrådet har fået Copenhagen Economics til at analysere borgernes adgang til retshjælp og de samfundsøkonomiske perspektiver i ordningen. Og mens Retsplejerådet peger på, at retshjælpen er blevet moderniseret og forenklet - ikke mindst gennem den såkaldte småsagsproces hvor borgere kan føre mindre civile sager ved retterne uden en advokat - vurderer advokaterne, at en gruppe danskere svigtes med den nuværende ordning.

Svage borgere lades i stikken

»De borgere, der har ressourcerne, kan benytte sig af småsagsprocessen og den lettere klageadgang over for forvaltningsmyndigheder og private klagenævn. Men dem, der ikke selv kan udfylde en stævningsformular, må selv møde op ved en domstol og blive betjent og kan måske knap nok forstå klagevejledningen i et afslag fra en myndighed. De er ladt i stikken, fordi retshjælpsordningen fungerer så dårligt, som den gør,« siger Advokatrådets formand, Søren Jenstrup.

Siden 2007 har en række områder været undtaget for retshjælp ved advokat - borgere har blandt andet ikke kunnet få hjælp til forvaltningssager, der kan dække over alt fra hjælpemiddeltilskud til forældremyndighedssager, eller til sager ved private klage- og ankenævn. I stedet er det meningen, at borgerne kan få vejledning fra de pågældende myndigheder eller nævn - men ifølge Copenhagen Economics kan det i sig selv udgøre et problem, fordi mange borgere ikke nødvendigvis har tillid til, at de får ordentlig hjælp fra de sagsbehandlere, de ser som modstandere.

En tidligere undersøgelse blandt danske advokater har vist, at mange advokater rundt om i landet desuden vægrer sig ved at tage retshjælpssager, blandt andet på grund af økonomien og et administrativt besvær. Retsplejerådet peger da også på, at administrationen af retshjælpen kan forenkles, eksempelvis ved at gøre den digital og mere centraliseret.

Ifølge bestyrelsesformand i Danske Advokater Lars Svenning Andersen vil det være en forbedring, men det er langtfra nok. Tilskuddet til retshjælpen bør reguleres, og undtagelserne fra retshjælp bør skrottes, lyder det.

»Taksterne er så lave, at advokaterne reelt ikke kan nå at gøre et ordentligt stykke arbejde. Man er nødt til at forhøje taksterne, og vi tror, at man kan komme rigtig langt for ganske små penge. Så vil man kunne sikre en ordentlig førstegangsrådgivning, hvor borgerne eksempelvis kan få hjælp til deres klagesager eller få hjælp til at skrive en henvendelse til en offentlig myndighed,« siger han og vurderer, at det vil være nok at gå tilbage til det tidligere omkostningsniveau.

Juridisk rådgivning vil give besparelser

Advokaterne står ikke alene med deres anbefalinger. Et mindretal i Retsplejerådet peger på, at udgifterne til retshjælp er faldet, fordi borgere, der egentlig er omfattet af retshjælp, oplever »betydelige barrierer« for at kunne udnytte ordningen. Samme melding kommer fra Enhedslisten:

»Det er umuligt at forestille sig, at det markant mindre forbrug af penge på retshjælp er udtryk for, at færre mennesker har behov for hjælp. Der er helt tydeligt nogen, der ikke får den hjælp, de skal, og det er mit indtryk, at det i høj grad er de borgere, der har allersværest ved at gebærde sig i systemet,« siger retsordfører Pernille Skipper, der er klar til at sende flere penge til retshjælpen.

S-ordfører Ole Hækkerup er tilbageholdende med pengene, men vil gerne have uddybet de problemer, som advokaterne ser.

»Ret skal være ret, uanset størrelsen på pengepungen, og vi skal gøre, hvad vi kan for at få det til at fungere så godt som muligt. Jeg vil gerne se dokumentation for de problemer, der bliver rejst, og findes det, så skal vi i høj grad få kigget på det,« siger han.

Ifølge Copenhagen Economics kan der på sigt være penge at spare for samfundet, hvis retshjælpen forbedres, selv om det på den korte bane vil kræve flere penge.

For hvis borgere har bedre adgang til retshjælp, vil det kunne spare sagsbehandlere i forvaltningen for gentagen vejledning og dyrebar tid. Juridisk rådgivning vil ligeledes sikre, at borgernes sager kan håndteres mere effektivt, når de bliver skåret relevant og ordentlig til.