Advokater: Retshjælpen fungerer ikke

Landets advokater slår nu alarm over retssikkerheden for almindelige borgere i Danmark.

Arkivfoto. Københavns Byret Domhuset. Fold sammen
Læs mere
Foto: Torben Christensen

Landets advokater slår nu alarm over retssikkerheden for almindelige borgere i Danmark, for selv om vi herhjemme bryster os af et retssamfund, hvor alle er »lige for loven« og kan få prøvet uretfærdigheder ved retten, er det ikke tilfældet i praksis. Forklaringen: Retshjælpsordningerne fungerer ikke.

Udmeldingen kommer fra Advokatrådet og brancheforeningen Danske Advokater. De har fået lavet en undersøgelse blandt mere end 1.800 advokater om deres syn på henholdsvis retshjælpsforsikringer, som næsten 90 pct. af befolkningen er dækket af, og den offentlige retshjælp og fri proces-ordning, som gælder for borgere med særlig lav indkomst.

Den viser, at mange advokater automatisk siger »nej tak« til den type sager og forklarer det med for lave salærer og for meget besvær. 46 pct. af advokaterne tager fast sager med retshjælpsforsikringer, og alene 18 pct. tager fast sager med offentlig retshjælp. Og de advokater, der tager sagerne, beklager sig bl.a. over slåskampe med forsikringsselskaber, tungt administrativt arbejde i forbindelse med sagerne og misforhold mellem det reelle tidsforbrug og den tid, de ender med at få løn for.

Har ikke råd til at tage sager

»Konsekvensen er, at advokater tænker sig mindst to gange om, før de tager sådanne sager, og det går ud over borgernes retssikkerhed,« siger Advokatrådets formand, Søren Jenstrup, der bakkes op af Danske Advokaters formand, Lars Svenning Andersen:

»Det er ikke sikkert, at borgerne kan få den advokat, de gerne vil, og desuden vil der typisk være advokater, der er fagligt egnede til en sag på grund af deres specialviden, men som ikke påtager sig disse sager. Advokaterne vurderer, at de typisk vil kunne få 30-50 pct. mere i salær i andre sager, så det handler simpelt hen om, at de ikke har råd til det,« siger han og peger på, at det ville hjælpe, hvis borgerne fik lov til selv at betale et beløb ud over det, der dækkes.

INFOSHOP: Find den bedste advokat i vores advokatguide

Chefkonsulent Benedicte Federspiel fra Forbrugerrådet mener, at systemet må justeres.

»Som situationen er nu, er det utåleligt. Om det skyldes, at advokaterne ikke gider bøje sig for de penge, eller om det virkelig er meget dårligt betalt, er uklart for mig, men det er et problem, hvis ingen store advokatkontorer vil røre ved forbrugersager,« siger hun og sætter sin lid til Retsplejerådet, der sidste år blev sat til at kigge på problematikkerne.

Sager kan ikke finansieres

To af de advokater, der jævnligt tager retshjælpssager, oplever konsekvenser for sagernes mulighed igennem systemet. Advokat Karsten Høj fra Elmer & Partnere forklarer, at han dagligt må fortælle klienter, at de vil være bedre stillet ved at lave »et halvdårligt forlig«, fordi de ikke kan få finansieret en retssag. Samme melding kommer fra advokat Jakob Dalsgaard-Hansen fra Hovmøller & Thorup:

»Der kan være sager, hvor der helt åbenbart er sket en uret, men hvor finansieringen bare ikke er der til at føre sagen. Der er jo sagsomkostninger, inden man overhovedet ved, om man kan få retshjælpsforsikring, fordi man skal have bevis for, at man har en sag. Det kan være, at man skal have en håndværker eller arkitekt ud for at se på et hus,« siger han.

I forsikringsselskabernes brancheorganisation, Forsikring&Pension, understreger advokat Gitte Danelund, at branchen ikke ser tegn på problemer med den nuværende ordning.

»Det er jo ikke meningen, at man skal kunne vælge den dyreste advokat, men ordningen er en sikkerhed for, at man kan få en kvalificeret advokat. Selskaberne har over 10.000 retshjælpssager om året og hører ikke fra kunderne, at de ikke kan finde en kvalificeret advokat. Så når vi taler retssikkerhed, hører vi ikke om et forbrugerproblem,« siger hun.

Ifølge Gitte Danelund bruger forsikringsselskaberne de samme takster for advokatsalær, som bliver brugt af det offentlige i sager om fri proces. Taksterne fastsættes ikke af selskaberne, men af landsretspræsidenterne. Advokaternes klager over løn skal derfor rettes til det offentlige system.

Til gengæld understreger hun, at Forsikring&Pension meget gerne vil i dialog med advokaterne om at gøre sagsgangen mere smidig og effektiv. B