Advokater og dommere: Pas din egen butik, Pape

Dommerforeningen og Advokatrådet kritiserer justitsminister Søren Pape Poulsens fokus på hårdere straf, særligt minimumsstraffe. Ministeren breder sig for langt ind på den dømmende magts område, mener de.

Arkivfoto: Signe Goldmann Fold sammen
Læs mere

Folkeskoleelever i udskolingen, der har samfundsfag for første gang, bliver her introduceret til, hvordan vi i Danmark har en tredeling af magten:

Den lovgivende magt, som er Folketinget. Den udøvende magt, som er regeringen, og endelig den dømmende magt, som udgøres af domstolene.

Men når Folketinget anført af justitsminister Søren Pape Poulsen (K) går ind og ændrer på minimumsstrafferammen for en given forbrydelse, så træder politikerne ind på den dømmende magts område, påpeger Dommerforeningen:

»I det øjeblik, du indfører en minimumsstraf, fjerner du enhver form for nuancering i straffastsættelsen, og du flytter skønnet fra dommerskranken til Christiansborg,« siger formand Mikael Sjöberg.

Søren Pape Poulsen havde været justits­minister i lidt over 14 dage, da han 16. december 2016 fremlagde et lovforslag, der fordoblede minimumsstraffen for skyderier på åben gade fra et til to år og øgede strafferammen for ulovlig våbenbesiddelse fra seks til otte år.

Og det er en ny og retsmæssigt farlig tendens med en justitsminister, der fastsætter minimumsstraffe, lyder det fra Mikael Sjöberg.

»Det er et principielt problem, og derfor protesterede vi kraftigt i vores høringssvar til lovforslaget, for hvad bliver det næste gang? Der ligger jo en grundlæggende form for mistillid til domstolene, når en minister, som – må man gå ud fra – går ind for magtens tredeling med frie uafhængige domstole, selv går ind og fastsætter straffe. Fastsæt en ramme, beskriv hvad man synes skal være normalstraffen, og man må også gerne sige lidt om, hvad der er skærpende og formildende omstændigheder, men overlad det til domstolenes skøn at fastsætte straffen. Der findes ikke eksempler, hvor politikere har bedt om en skærpelse, hvor vi ikke har fulgt det. Vi sætter faktisk en ære i at følge loven,« siger Mikael Sjöberg.

Justitsminister Søren Pape Poulsen oplyser i et skriftligt svar til Berlingske, at det for ham har været vigtigt, at ofrene kommer i fokus, og at de kriminelle blev straffet:

»Det første, som stod på min politiske liste, var at igangsætte initiativer og forslag med tryk på tryghed – herunder rocker- og bandepakken og indbrudsudspillet. Når man som offer bliver udsat for en forbrydelse, skal vi som samfund stå klar med en retfærdig behandling. Ofrene skal i fokus – de kriminelle skal ind og ruske tremmer,« skriver ministeren.

Også Advokatrådets Strafferetsudvalg mener, at politikere kan fastsætte strafferamme, som domstolene kan arbejde indenfor, men ikke kan fastsætte minimumsstraffe:

»I modsætning til tidligere, hvor man havde meget fokus på det præventive og på at forsøge at få folk tilbage i samfundet, lægger justitsministeren meget vægt på det at straffe hårdt og strengt og er ikke så lydhør over for det præventive. Det er et retspolitisk valg, som vi ikke har nogen holdning til. Men vi vil til gengæld gerne advare, når man går ind og lovgiver i lovmotiverne og udstikker minimumsstraffe, for det giver retssikkerhedsmæssige problemer, da magten bliver fjernet fra domstolene. Og det kan ramme skævt, for politikerne kan ikke tage højde for enhver situation,« siger Sysette Vinding Kruse, formand for Advokatrådets Strafferetsudvalg.

Søren Pape Poulsens forgænger, Søren Pind (V), var i sin tid i embedet meget påpasselig med ikke at røre ved minimumsstraffe. Blandt andet afviste han at indføre minimumsstraf for voldtægt, selv om et flertal i blå blok ønskede det. Begrundelsen fra Søren Pind lød, at det ville være at træde ind på domstolenes område.

»Helt ude i hampen«

Søren Pape Poulsen har, siden VLAK-regeringen blev dannet i november 2016, fremsat en række lovforslag, som skal straffe forbrydere hårdere. Ikke færre end 15 lovforslag har han som justitsminister sendt i høring. De mest omtalte er forslagene til rocker- og bandepakken, indbrudspakken og den forhøjede minimumsstraf for at bære skydevåben. Herudover er ministeren kommet med en række udspil, der tæller »retfærdighedsudspillet«, udspillet om digitale sexkrænkelser m.fl., der endnu ikke er sendt i høring.

Forsvarsadvokat Marianne Bitsch Christensen var i februar ude med en skarp kritik af justitsministerens dekret til Kriminalforsorgen om at fratage indsatte deres julegave. I en kronik i Politiken kaldte hun det et udtryk for et »fattigt« menneskesyn.

»Pape skubber jo til noget i samfundet, der gør, at holdningen bliver, at det er forbrydere, og dem må vi godt sparke til. Det er jo netop det, at man bliver set som menneske, der er afgørende for, om de kommer ud af kriminalitet,« siger hun til Berlingske.

Og flere af de udvidede strafferammer, der ligger i disse love, udspil og forslag rammer skævt, når de bruges i praksis, lyder det fra forsvarsadvokaten.

»Jeg havde en klient, hvis bror havde købt et oversavet jagtgevær og stillet det i klædeskabet hos min klient. Min klient, der ikke har gjort andet end at opbevare det, får en dom på et år og tre måneder, og det er helt ude i hampen for mig at se,« siger hun.

Den selverklærede »tryghedsminister« har fra første dag på ministertaburetten slået hårdt på, at samfundets retsfølelse ikke må kompromitteres: Vi skal som samfund kunne stole på, at kriminelle bliver straffet retfærdigt, og at vi kan være trygge i Danmark, mener justits­ministeren.

»Jeg kommer til at fremsætte et væld af lovforslag, lancere adskillige politiske udspil, og for enhver justitsminister vil der være tusindvis af sager. Jeg kan bare sige: Igennem det hele kommer min røde tråd til at være tryghed og retfærdighed,« skriver Søren Pape Poulsen til Berlingske.

Hjælper de hårde straffe?

»Man jager et bæst og fanger et menneske,« er titlen på en bog af tidligere chef for Rejseholdets drabsafdeling Bent Isager-Nielsen. Det var også et motto, som han og hans kolleger arbejdede efter, for ifølge Isager-Nielsen er det vigtigt at forstå, at i enhver drabsmand og forbryder findes der et menneske. Det er vigtigt, når man motiv-efterforsker, og når man straffer.

Ifølge både national og international forskning vil hårdere straf ikke formindske vedkommendes tilbøjelighed til at forlade sin kriminelle løbebane. Det forklarer kriminolog Anne Okkels:

»Det, at der er en konsekvens ved en handling, betyder selvfølgeligt noget, men det, der egentligt er afgørende, er, hvad de sociale normer omkring os er. Altså om man bevæger sig i en del af samfundet, hvor det er accepteret at købe hælervarer for eksempel,« siger hun.

Tilbagefaldsprocenten ligger i omegnen af 30 procent, hvilket betyder, at mere end hver fjerde kriminelle falder tilbage i kriminalitet efter udstået straf.

»Det bliver sværere og sværere at bryde ud, desto mere kriminel man er. Og det er ikke strafferammen, der betyder noget, det er i højere grad risikoen for at blive opdaget. Strafferammen kan være nok så høj, hvis man alligevel ikke bliver opdaget,« siger Anne Okkels.

Alligevel går justitsminister Søren Pape Poulsen igen og igen ud med budskabet om strengere straffe.

»Jeg tror på, at hvis straffen er tilpas og god og hård, så kan det have en indflydelse. Jeg bilder ikke mig selv ind, at hvis vi straffer hårdere, så bliver de altid nogle gode og søde drenge, når de kommer ud. Men når de sidder i fængslet, så gør de i hvert fald ikke skade på andre,« sagde ministeren forleden til Berlingske.