Advokater øver sig på letforståeligt sprog

Brancheorganisationen Danske Advokater har igennem den senere tid sat fokus på det, de selv kalder ”Retstryghed” – bl.a. at klienterne helt konkret kan forstå, hvad deres advokat snakker om.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mens Rigsadvokaten og landets anklagere i år skal i gang med at forbedre kommunikationen med borgerne – blandt andet ved at ”modernisere sproget” i brevskabeloner og udfærdige letforståelige vejledninger om straffesagsprocessen – har brancheorganisationen Danske Advokater arbejdet med det samme tema siden 2008.

For det er også en generel udfordring for danske advokater – om de så er forsvarere for tiltalte i straffesager, bistandsadvokater for ofre, eller partsadvokater i civile sager – at tale, så deres klienter forstår præcis, hvad de mener.

Det fortæller vicedirektør Helle Pallesen fra Danske Advokater.

Samme problem som hos læger og bilmekanikere

- Jeg tror, det er fuldstændig samme problemstilling, som man kan se hos læger eller tandlæger eller bilmekanikere for den sags skyld. Man bruger nogle specifikke fagudtryk, men man glemmer, at nogle af de mennesker, som er involverede i sagen, ikke er inde i de samme termer, som man selv er, siger hun og fortsætter:

- Jeg ser det ikke som om, at advokaterne ikke vil tale mere letforståeligt, men simpelthen et spørgsmål om, at de ønsker at være så juridisk korrekte som muligt. Så det handler nok om, at man skal give lidt slip på den juridiske præcision i sin kommunikation med borgeren, forklarer Helle Pallesen.

Tilbage i 2008 stiftede Danske Advokater en forening af procesadvokater – og det var i arbejdet med at forbedre advokaternes evne til at procedere i retten, at der poppede det afgørende spørgsmål op: Hvor meget forstår klienterne reelt af procedurerne?

Forståelse øger trygheden

Danske Advokater valgte derfor at sætte fokus på emnet gennem et større projekt om ”Retstryghed” – ud fra devisen om, at det skaber tryghed for borgerne, når de forstår, hvad der foregår i retten, hvad der sker med deres sag, hvad deres advokat taler om osv. Og emnet blev et af hovedtemaerne på et stort anlagt advokatseminar i sommeren 2009.

Ifølge vicedirektør Helle Pallesen kan der klart mærkes en positiv udvikling på området, og flere advokatfirmaer har taget konkrete initiativer for at gøre jurasproget mere letforståeligt og forbedre kommunikationen med deres klienter.

- Advokater er blevet meget meget bedre til at være opmærksomme på, at vi skal have et sprog, som vi taler med vores klienter, og et andet sprog, som vi taler i retten, siger hun og henviser til advokatfirmaet NORDIA, der fik to dansk-studerende til at analysere virksomhedens skriftlige kommunikation og brevskabeloner for at få gjort det mere sprogligt tilgængeligt.

En helt ny verden

Der er dog stadig lang vej at gå, mener Helle Pallesen, der derfor glæder sig over, at nu også Anklagemyndigheden vil se på området.

- Det kan altid blive bedre, og jeg tror, at det er langt flere borgere, end man lige går og tror, som føler, at der foregår noget henover hovedet på dem, når de sidder i retten. Alene det, at det måske kun er én gang i livet, at almindelige mennesker kommer i berøring med retssystemet, betyder, at det er en helt ny verden med mange nye ord, og det giver per definition en utryghed, siger vicedirektøren.