Advokater kritiserer hooliganregister

Det bør være domstolene, der beslutter, om voldsmistænkte skal udelukkes fra at gå til sportskampe, mener Advokatrådet.

I hooliganlandet over dem alle, England, har man blødere regler, end dem som justitsministeren nu lægger op til, at vi skal have i Danmark.

Sådan lyder kritikken fra advokaternes brancheorganisation, Advokatrådet.

Lene Espersen (K) har sendt et forslag i høring, der peger på, at vi har brug for et hooliganregister. En sigtelse for eksempelvis vold ved fodboldkamp er nok til at man ryger i registret og kan udelukkes fra at gå til sportskampe.

Samtidig henviser de til, at det i England er domstolene, der idømmer en karantæne.

"Advokatrådet mener ikke, at det er nødvendigt med en så væsentlig tilsidesættelse af princippet om, at ingen skal idømmes sanktioner, før deres sag er prøvet af en domstol i overensstemmelse med loven", står der i høringssvaret.

/ritzau/